89
LØVEN-klassen. Mens den anden halvdel af DANEX-
øvelsens deltagere tog til Kielerwoche med Chef SOK
kontreadmiral N. F. Lange som chef, besøgte den anden
halvdel af øvelseseskadren med mig som chef Gdynia i
fem dage fra 6. til 11. juni. Om besætningerne hellere
ville have været til Kielerwoche, det ved jeg ikke, men jeg
tror nu nok de fleste syntes, at det var vældig interessant
at komme bag Jerntæppet i Den kolde Krigs koldeste tid.
En del af programmet medførte, at jeg blev fløjet til
Warszawa, hvor jeg på Danmarks vegne nedlagde en
krans ved den ukendte soldats grav.
Under en lokal orienteringstur i tjenestevogne med
dansktalende kvindelige løjtnanter som guides opdagede
Knud Borck og jeg, at ”nogen” havde skjult en båndopta-
ger i bagruden på den bil, som kørte os rundt i byen. Vi
var imidlertid bevidst om faren for at blive aflyttet, så vi
smilte bare og holdt gode miner til slet spil. Efter kranse-
nedlæggelsen var jeg til fin og formel middag i forsvarets
hovedkvarter, før jeg igen blev fløjet tilbage til Gdynia.
Om den flyvetur husker jeg tydeligt, at da vi landede i
Gdynia, så slog min polske forbindelsesofficer tydeligt
korsets tegn for sig. Han så meget lettet ud, da vi lande-
de, og da især det at slå korsets tegn var usædvanligt i et
land, der har taget afstand til den katolske kirke officielt,
så spurgte jeg: ”what´s the matter, Joe”, eller hvad han
nu hed. Så sagde han på sit ret primitive engelske ”last
week this plane crashed”. Så kunne jeg jo pludselig godt
forstå, at han var taknemmelig for, at vi både var kommet
til Warszawa og tilbage igen uden at falde ned. Med den
viden burde jeg også have gjort korsets tegn for mig, for
selv om jeg havde vidst det på forhånd, havde det nok
været svært at takke nej til at tage af sted til Warszawa.
90
Chef for Flådestation Frederikshavn og Kattegats Ma-
rinedistrikt. 1. september 1974 - 31. marts 1982
Flådestation Frederikshavn med to korvetter af TRITON-
klassen og fire isbrydere.
Efter min tid i Fregateskadren blev jeg så chef for Flåde-
station Frederikshavn og Kattegats Marinedistrikt. Karrie-
remæssigt var den beslutning måske ikke den smarteste,
forstået på den måde, at jeg, kort før jeg skulle tiltræde i
Frederikshavn, blev ringet op af viceadmiral S. Thostrup,
som sagde, at hvis jeg havde lyst til at blive stabschef i
Søværnets Operative Kommando, så kunne jeg bare lave
det om. I stedet tilbød min gamle ven Thostrup mig, at
chef SOK, kontreadmiral N. F. Lange, gerne ville gerne
have mig som stabschef. Imidlertid ville jeg for det første
gerne være chef for Flådestation Frederikshavn - være
min egen herre - i nogle år, og derefter var min plan at
blive tilkommanderet – med midlertidig kontreadmirals-
status - NATO-kommandoen i Kolsås.
91
Så da jeg skulle vælge mellem at være stabschef hos
Lange eller at være min egen herre i Frederikshavn, så
valgte jeg Frederikshavn. Karrieremæssigt var det som
nævnt ikke så smart, for det viste sig senere, at mulighe-
den for at komme videre til Kolsås ikke var realisabel.
Havde jeg taget imod Thostrups tilbud kunne jeg være
endt som Chef SOK, vil jeg næsten tro. Det spillede dog
også ind, at jeg ikke havde det bedste forhold til N. F.
Lange. Ikke at vi var uvenner, men vi svingede ikke så
godt sammen, og derfor tiltalte ideen om at blive stabs-
chef hos ham mig ikke særligt.
Men udover dette lille sidespring så kom jeg til at nyde
mine otte år som chef for Frederikshavn. Jeg nød at være
min egen herre og havde det godt med borgmesteren i
Frederikshavn og med skibsværfterne, og med borgme-
steren i Skagen.
Da jeg tiltrådte, bød borgmesteren for Frederikshavn
mig velkommen, og sagde at de var glade for at have
flådestationen der. Han tilføjede dog, at som han så det,
så havde Vendsyssel forsvar og udenrigspolitik fælles
med det øvrige Danmark, men resten kunne være det
samme med! Det var tydeligt, at der gik en grænse ved
Limfjorden, og at jeg nu var nord for grænsen.
At flytte til Frederikshavn var også på andre områ-
der som at flytte hjem igen. Jeg er jo født i Aalborg, men
flyttede til Århus, da jeg var lille.
Udover chefsstillingen for Flådestationen var jeg også
chef for Kattegats Marinedistrikt. Kattegats operationsrum
lå oppe i bakkerne i de der fantastiske bunkeranlæg ved
Bangsbo, som tyskerne lige nåede at lave færdige under
krigen, men som de aldrig rigtigt nåede at benytte. Med
lidt tilbageblik kunne man nok sige, at det måske havde
92
været smart for et forholdsvist lille søværn som det dan-
ske - med begrænsede midler - hvis SOK i Århus i stedet
var blevet etableret i bunkerne ved Bangsbo. Ikke mindst
set i lyset af udviklingen i dag, hvor det jo viser sig stadig
sværere at flytte familier rundt. I dag er det jo næsten
umuligt, fordi konen har job et andet sted. Så jo færre
punkter man har at kommandere folk rundt til, jo nemme-
re er det at forvalte den side af sagen. Så det havde væ-
ret godt at nedskære et af punkterne, f.eks. Århus.
En af hovedopgaverne for Kattegats Marinedistrikt var at
overvåge skibstrafikken i Kattegat. Overvågningen og
pasning af radarstationerne - tilse dem og sørge for, at
det de ikke kunne reparere selv, blev repareret for dem.
Vi havde radarer på bl.a. Anholt og ved Skagen, og så
selvfølgelig den vi havde oppe på toppen af os selv i
bakkerne over Bangsbo.
Vi havde ikke radarovervågning i den sydlige del af
Nordsøen, men som marinedistriktschef havde jeg også
ansvaret for Esbjerg-hjørnet, som jo var ret så interessant
NATO-sammenhæng, idet man forventede at eventuelle
forstærkninger til Danmark bl.a. skulle komme fra Eng-
land via Esbjerg. Så jeg var glad, da det lykkedes mig at
træffe en aftale med den civile navigationsskole på Fanø.
De havde en radar, som vi aftalte, at vi kunne benytte,
hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det var sådan en lo-
kal aftale, som ikke stod i forsvarsloven, men den virke-
de, og i en krisesituation ville vi også have haft radar-
overvågning i det område.
Dagligdagen som chef bestod af en masse papirarbejde.
Flådestationen rådede jo dengang over en værkstedsaf-
deling med en række værksteder; maskinværksted, elek-
trisk værksted samt en række depoter op og ned igen-
93
nem Jylland. Dertil kom den vigtige pipeline, igennem
hvilken vi kunne forsyne bl.a. flyvestationerne i Aalborg,
Karup og Skrydstrup med brændstof. Depoterne var både
ammunitions, mine- og materieldepoter heraf nogle med
tysk materiel. Vi havde et overordentligt godt samarbejde
med den tyske flåde, der ofte omtalte Flådestation Frede-
rikshavn som ”Kleine Kiel”.
Mens jeg var chef for Flådestation Frederikshavn fik søværnet
bygget de ti torpedomissilbåde af WILLEMOES-klassen på
byens værft. Jeg deltog derfor i søsætningerne af bådene. Her
er det P541 BILLE, der navngives på Frederikshavns Værft
A/S den 16. marts 1976. Torpedomissilbåden blev navngivet
af kommandør Svend Thiede, chef for Torpedobådseskadren.
Fra venstre direktør Sanning fra Frederikshavn Værft A/S,
navngiveren kommandør Sven E. Thiede, teknisk chef ved
Søværnets Materielkommando, Kaj Gregersen (delvis skjult),
kontreadmiral Jørgen Petersen, chef for Søværnets Materiel-
kommando og kommandør Jørgen Stilling, chef for Flådestati-
on Frederikshavn.
94
Flådestationen havde også en ekvipageafdeling, som
stod for at afrigge og rigge skibe til, og som flyttede dem
ned til værfter og til eftersyn de forskellige steder. Man
havde altså et par mennesker, både maskin- og dæksbe-
sætning, som kunne sejle et skib ned til f.eks. Aalborg,
hvis det skulle dokkes på byens værft. Så ekvipageafde-
lingen havde sit at passe, og det havde værkstederne
også. Sidstnævnte var hovedsageligt bemandet med ci-
vilt ansatte, men bossen for alle værkstederne var i min
tid kommandørkaptajn Urban H. Gad, en søofficer, der
tilmed var civilingeniør med speciale i skibbygning.
Udsigt over Flådestation Frederikshavn. Ved kaj ses korvet-
terne F344 BELLONA, F346 FLORA, en minelægger af FAL-
STER-klassen, en fregat af PEDER SKRAM-klassen, inspekti-
onsskibet F348 HVIDBJØRNEN, to isbrydere, N80 FALSTER
samt et tysk depotskib og en række tyske motortorpedobåde.
Hele flådestationens bemanding bestod af ca. 650 men-
nesker, hvoraf de 350 var civile. Jeg havde også mit eget
95
militærpoliti til at passe på området og depoterne. De
havde bl.a. til opgave at tage rundt og kontrollere at de-
poterne var i orden, at tyverialarmerne virkede, og alt så-
dan noget.
En del af den megen administration kom fra de mange
skibe, som ustandselig kom ind og ofte skulle have tinge-
ne lavet i en fart, fordi de skulle til søs igen dagen efter.
Det krævede en civil stab af teknikere, der var fleksible,
og der ville og kunne gå til makronerne, når det var nød-
vendigt. Det var dog sådan, at det man ikke kunne få la-
vet på Holmen, det kunne man altid få lavet i Frederiks-
havn. Det var nogle meget positive mennesker, og det
var tydeligt, at baglandet kunne lide flådestationens til-
stedeværelse. Det betød noget for Frederikshavn, at der
var 650 mennesker i arbejde på Flådestationen, og at
350 civile kunne lide deres job. I København turde du
dårligt nok tage din uniform på, når du skulle ud til Hol-
men, fordi så kunne du blive generet på vejen derud. Der
var stor forskel - en helt anden mentalitet i Frederikshavn.
96
III. Del. Livet efter pensioneringen
Min tid i søværnet stoppede den 31. marts 1982, hvor jeg
blev pensioneret fra søværnet på grund af alder – 62 år.
Jeg ved ikke, om jeg helt havde gjort mig klart, hvor ko-
lossal en ændring det var, efter så mange år – 42 år i alt i
søværnet. Det gjorde det måske lidt mildere, at jeg alle-
rede inden jeg forlod søværnet, havde fået det næste job.
En af mine golfkammerater var Tage Bach Jensen.
Han havde et firma, der vel var noget af det første her-
hjemme, der arbejdede med headhunting. Han havde
været i Amerika efter krigen og lært, hvad der var at vide
om headhunting, så de hjalp virksomheder og organisati-
oner med at finde de rette folk til de rette opgaver. Til
ham havde jeg på golfbanen sagt, ”Tage, ved du hvad,
jeg har indtryk af, at jeg godt vil lave et eller andet, når
jeg nu snart er færdig i søværnet. Så hvis du finder en
golfklub, der vil have en forretningsfører f.eks., så er jeg
klar”. Så en dag ringede han til mig i Frederikshavn og
sagde, ”du sagde sådan og sådan i sin tid, jeg har altså
ikke nogen golfklub til dig, men jeg har et andet spørgs-
mål. Kunne du tænke dig at blive sekretær i Det Kgl.
Skydeselskab?” – Så sagde jeg ”hvad er det?” – Så sag-
de han ”kom ind næste gang du kommer til København,
så ser vi på hinanden”.
Jeg fandt ud af, hvad Det Kgl. Skydeselskab var, og
at det var noget, som jeg havde lyst til. Jobbet var fuldtids
og Gerda og jeg boede på stedet, hvor jeg også var med-
lem af restaurationsudvalget og var med til at ansætte
folk. Stedet har en park på 11 tønder land og en gartner
og bygningsvedligeholdelse, og som forretningsfører
skulle jeg også stå for indhentning af tilbud, vedligehol-
delse, og var med til at antage restauratørerne og direk-
tørerne osv.
97
Gerda blev lidt længere i Frederikshavn end jeg, fordi hun
skulle først være færdig med sit job, men vi flyttede snart
ind i gartnerboligen i parken. Der er tre lejligheder - en i
bunden og to ovenpå - og vi havde nederste etage af hu-
set. Vi var meget glade for at bo der, og jeg var der i 13
år. Men i 1995 – i en alder i 75 – gik jeg så endeligt på
pension, og vi flyttede ud på Strandvejen, lige over for
Skovshoved havn, hvor vi har boet lige siden.
98
Maritimt CV for Jørgen Vilhelm Stilling
Født 26. marts 1920.
1940 Kadet.
Okt. 1943 – maj 1945
I søværnets del af efterretningstjenesten
(efterretning & transport).
23. november 1944
Flugt til Sverige.
Juni 1945 – april 1946
Til rådighed for Søværnskommandoen,
assisterende til herværende Allierede Ma-
rinemyndigheder.
10. juni 1945
Udnævnt til Søløjtnant II (med tjeneste fra
1. oktober 1943)
11. juni 1945
Udnævnt til Søløjtnant I (med tjeneste fra
1. oktober 1944)
2. september 1945
Gift med Annalise Kirstine Simonsen.
Juni - oktober 1946
Med Kadetskibet HOLGER DANSKE.
Oktober 1946 – maj
1948
I Marinestaben. Gennemgik herunder
1. oktober 1947 – 17.
april 1948
Kungl. Sjökrigshögskolans Stabskursus i
Stockholm.
Maj – oktober 1948
Med opmålingsskibet HEJMDAL. Opmå-
ling ved Grønland.
99
November 1948 – sep-
tember 1949
Med torpedobåden BILLE.
November 1949 – fe-
bruar 1954
I Marinestabens (fra 1. august 1951 Sø-
værnsstabens O-sekt.) O-afd., herunder
1. maj 1950
Kaptajnløjtnant.
14. marts – 22. juli
1952
chef for minestrygeren SØLØVEN.
16. juni 1952
Orlogskaptajn.
15. december 1953 –
1. februar 1954
chef for torpedobåden KRABBE.
7. september 1954 –
10. august 1955
I Italien i forbindelse med overtagelse af
korvetten TRITON.
10. august 1955 – 21.
juni 1956
Chef for korvetten TRITON.
4. april 1957
Gift med Gerda Sander Christensen.
Juni 1956 — juni 1960
I Søværnsstabens O-afd., fra 1. januar
1959 som sektionschef,
15. juni 1960 – 20.
september 1961
Under Søværnskommandoen, herunder
5. – 15. juli 1960
Hos Commander Destroyers Atlantic Fleet,
Newport R.I.
18 – 29. juli 1960
Hos Commander Fleet Training Group,
Quantanamo Bay, Cuba
6. august 1960 – 6. juli
1961
Gennemgang af Naval Command Course
for Senior Foreign Officers ved U.S. Naval
War College, Newport, R.I.,
30. september 1961 –
21. marts 1963
Chef for 2. Fregatdivision og for korvetter
af TRITON-klassen.
100
Herunder
30. september – 15.
december 1961
Chef for korvetten FLORA.
15. december 1961 -
23. juni 1962
Chef for korvetten DIANA.
11. juli 1962 til 26. ja-
nuar 1963
Chef for korvetten DIANA.
1. november 1962
Kommandørkaptajn.
26. januar - 21. marts
1963.
Chef for korvetten BELLONA.
1. maj 1963 – 28. fe-
bruar 1966
Chef for forsvarsstabens O-afdeling.
4. oktober 1965
Ridder af Dannebrogsordenen…
25. maj 1966 – 18. april
1967
(Første) Chef for fregatten PEDER
SKRAM og
15. juni – 18. august
1967
(Første) Chef for fregatten HERLUF
TROLLE.
25. september 1967
Midlertidig Kommandør.
25. september 1967 –
19. november 1971
Ass. Chief of Staff i H.Q. Allied Naval For-
ces, Baltic Approaches, i Kiel-Holtenau.
16. februar 1969
Kommandør.
4. oktober 1971 .
Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.
19. november 1971 - 1.
oktober 1972
Chef for Torpedobådseskadren.
101
1. oktober 1972 - 31.
august 1974
Chef for Fregateskadren.
1. september 1974 -
31. marts 1982
Chef for Flådestation Frederikshavn og
Kattegats marinedistrikt.
4. oktober 1979
Kommandør af Dannebrogsordenen
1982 til 1985
Søkyndigt medlem af Sø- og Handelsret-
ten,
31. marts 1982
Afsked af linjen p.g.a. alder. Ansat som
sekretær ved det kgl. københavnske Sky-
deselskab og Danske Broderselskab.
Dostları ilə paylaş: |