17
Inspektionsskibet INGOLF fotograferet under Anden Verdens-
krig.
"Blåt Øje" om bord på INGOLF 1942
I forbindelse med en festlig komsammen – et såkaldt ”Blåt
Øje” - om bord på inspektionsskibet INGOLF i 1942 skrev jeg
denne humoristiske sang. At officererne ikke havde noget
imod på denne måde at blive besunget af kadetterne blev ty-
deligt, da vi samme aften hørte, at sangen også blev sunget i
Officersmessen...
Mell: "Fra Engeland til Skotland.
Fra Hønsebro'n til Holbæk
der sejlede et Skiv
med Kabel rundt om Maven
og med 100 unge Liv
og Helledusseda
vi kom kun langsomt frem,
indtil vi alle saa, had'e glemt at hive hjem.
18
Vi spuler og vi skraber
i vores bare Tæer
og farer op og ned
og ud og ind i Mast og Ræer
og Helledusseda
for vi har Mursten
6
nok,
hvis ej paa 4 Aar Ekspert du bli'r, er du et Pjok.
Og naar saa Dagen kommer,
da du skal nævnes ud
med Epaulet paa Frakken
og med tem'li blakket Tud
og Helledusseda
vi synger nu i Mol
thi 4 Aar paa Sand og Sten gør ingen Tordenskjold.
Torpedomik med Mere
vi paa Stationen har
i denne Disciplin
er kære ”Mou” jo vores Far
og Helledusseda
vi blæser
7
jævnligt a'
Andresen
8
traf sgu Sejlbaad A
9
forleden Dag uha!
Af Skoleofficerer
vi
tvende har ombord
Jo, Mogens
10
han er Mand fra Fad
begaar ej oplagt Mord
og Helledusseda
du tror ej naar jeg si’r
at Adam
11
ofte smiler, ja, og tænk han gaar med Pi’r.
6
Dækket bliver skuret med sand og mursten – man ligger på knæ.
7
At blæse af = klargøre torpedo efter skud.
8
Andresen var chef for Torpedostationen.
9
En torpedo gik lige under mig en Dag, da jeg ikke var kommet ud af Sky-
defeltet med Sejlbaaden.
10
Mogens Schmidt.
11
Adam Helms.
19
Tit paa os Solen skinner
men mest er Tørnen sur
civile Folk de tror det er
"en dejlig Sommertur”
og Helledusseda
de kommer langvejs fra
Hurra for Skipper Bjørn
12
, vi bli'r vel let en skønne Dag.
Flådens sænkning 29. august 1943
Sommeren 1943 var jeg igen ude og sejle med Skoledivi-
sionen, der bestod af inspektionsskibene INGOLF og
HVIDBJØRNEN samt de gamle torpedobåde MAKRE-
LEN og HVALROSSEN. I slutningen af august forlod ka-
detterne af klasse A Skoledelingen om bord i de to torpe-
dobåde og returnerede til Holmen, hvor vi lørdag den 28.
august skulle deltage i et sportsstævne. Efterfølgende
skulle vi også have været udnævnt, men det skete ikke,
da ”rederiet” jo ophørte den nat.
Om formiddagen den 28. august lagde vi til på siden
af artilleriskibet PEDER SKRAM, der lå uden kommando
under Mastekranen. Resten af dagen deltog jeg i stævnet
i bl.a. håndgranatkast – eller håndbombekast, som det jo
hed dengang.
12
Kommandør, delingsfører, Bjørn Harald Andersen.
20
HVALROSSEN og MAKRELEN på siden af PEDER SKRAM
den 28. August 1943.
Natten mellem den 28. og 29. august havde jeg vagt fra
kl. 0000-0400. Jeg husker, at jeg kun skulle kigge på én
ting, nemlig på HEKLA, hvor signalet ville komme fra,
hvis det altså kom. Det vi ventede på, var de tre bogsta-
ver ”KNU”, der var signalet til, at flåden skulle sænkes.
Min vagt var egentligt ovre, men jeg var stadig vågen, da
vi kl. 0403 modtog signalet ”KNU”. Jeg fór ned og fortalte
chefen og næstkommanderende om signalet. Chefen var
i øvrigt Jørn Juul Ulrich, der havde deltaget i den finsk-
russiske vinterkrig, hvor han var blevet skudt ned med sit
fly og var kommet alvorligt til skade. De sad begge fuldt
påklædt med en pistol på maven og ventede på signalet.
Straks jeg havde afgivet min melding, blev vi beordret i
land, hvorefter de tændte bomberne, og begge skibe blev
sprængt, godt og grundigt. MAKRELEN så grundigt, at
den brækkede i to dele, da den senere skulle hæves.
21
Desværre kom vi så hurtigt i land, at jeg ikke fik mine
ejendele med, der gik til bunds i Flådens leje.
Under den efterfølgende internering skrev jeg et
brev hjem til mine forældre og min lillesøster, hvori jeg
skrev om mine oplevelser den begivenhedsrige nat.
Brev af 31. august 1943
Søofficersskolen, d. 31/8-43
Kære Far, Mor og Tubben [Stillings lillesøster, red.]
Tak for jeres Brev og Pakke i Dag. I skal ikke sende Re-
sten af det Tøj, som jeg sendte hjem, da jeg i Tilfælde af
Hjemsendelse har nok at pakke ned i Forvejen.
For at begynde med Begyndelsen kom vi til København
Fredag ved 18-tiden. Allerede da var Situationen saadan,
at kun 1/3 af Befalingsmændene maatte faa Natlandlov –
den anden Trediedel skulle komme kl. 2000 og assistere
den Trediedel, som normalt havde Vagt. Følgelig kom jeg
ikke i land den aften, hvad ellers var aftalt i Telefon her
fra Skolen. Den næste Dag Lørdag var der militær Lands-
idrætsstævne her paa Holmens Stadion om Eftermidda-
gen. Jeg deltog i længdespring og Haandbombe-kast. Vi
var jo uden Træning og derimod trætte af megen vagt.
Dog placerede jeg mig som Nr. 4 af landets 30 bedste
Haandbombere og fik et lille Sølvbæger med inskription
(der var 4 Præmier!).
Imidlertid var ultimatum jo udløbet, og vore skibe (Makre-
len og Hvalrossen) forhalet ned paa siden af Peder
Skram, hvor de laa med Damp til et Kvarters Varsel og
Krigsladningsrum på Torpedoerne, Forhaandsammuni-
tion paa Dækket osv osv.
22
Selvfølgelig havde jeg Natlandlov netop den Dag og vi
skulde have været i teatret - men man kan jo ikke naa det
hele!
Jeg havde Hundevagt fra kl. 00-0400. Tyskerne sejlede
rundt i Havnen og lyste hid og did. Kl. 0400 da jeg gik af
Vagt kom ordren: Tyskerne er ved Værftsbrovagten –
sænk skibene. Vi purrede ud overalt i en fart og sendte
dem i land, hvorpaa den dertil indrettede sprængpatron
med Urværk (10 min’s forsinkelse) blev startet.
Vi var jo bevæbnede med Haandvaaben og troede vi
skulle have en lille fight med Tyskerne paa kajen. Jeg
havde min Tjenesterevolver med 50 patroner og en Ka-
rabin med 40 patroner i lommerne paa min oliekappe (det
øsregnede hele Natten). Vi blev samlet i den store Ek-
sercerhal ved Mastekranen og snart fulgte Eksplosion
paa Eksplosion. I de ca. 12 minutter, der fulgte, blev der
omsat nogle Millioner.
Kommandør Ibsen, Chefen for Kystflaaden, udbragte et
Leve for Flaaden midt i den helvedes Larm – han græd
og vi var alle tykke i Halsen – senere viste han udmærket
mod under begivenheder, der fulgte lidt efter. Saa afla-
dede vi vore Haandvaaben og smed dem i en dynge.
Lidt efter var Tyskerne der. De fleste af de menige var
ganske unge (17-18 aar) og helvedes nervøse, hvad jo
ikke var saa rart, da de ustandseligt gik med deres ladte
geværer og pegede paa os. Saa blev først Officererne og
vores klasse opstillet – vi var ca. 120 mand – med de faa
effekter vi havde reddet. Vi afmarcherede derefter mod
chefen for Flaadestationens kontor. Da vi havde gået ca.
100 m. begyndte en 20mm fra en af skibene (tysk) i
yderhavnen at skyde indover os. Tyskerne paa Holmen
gik fra snøvsen og saa begyndte et helvedes Fyrværkeri.
Vi gik i en tæt kolonne og henne ved Kassernen stod et
par hundrede Math-elever og Værnepligtige (ogsaa af-