Årets AT-opgave ’Mad og Menneske’ er både
spændende og udfordrende for psykologi. Mad er
uden tvivl noget, der optager alle mennesker, dels
fordi vi har brug for mad for at overleve, men mad
spiller også en rolle socialt og kulturelt. Der er mange
muligheder - også ud over de mere oplagte som spise-
forstyrrelser, diæter og fedme. Umiddelbart ser jeg
muligheder for psykologi i samarbejde med biologi
omkring nydelse, madafhængighed, fedme, spiseforstyr-
relser, sult, kosttilskud og præstationsfremmende stoffer
samt functional food og psykologiske/adfærdsmæssige
faktorer. Måske også i forhold til følelser og mad, fx
omkring dyrevelfærd. I forhold til de humanistiske fag
kunne psykologi indgå i AT-projekter omkring madkultur
og identitet, religiøse tabuer om mad, mad og klasse
- bl.a. omkring selvbranding og gastronomi. Ligeledes
kunne et projekt omkring de mange forskellige livsstile
og mad (palæo, veganer, raw) og identitet måske være
noget. Og så er der mange muligheder i reklamer og
mad, fx hvordan børn og voksne lokkes til at købe diver-
se madprodukter, fx gennem nudging. Eller hvad med de
mange madguruer i TV? Jeg er sikker på, at kollegerne
ude i landet får en masse gode ideer til dette års AT.
Faktisk findes der et område indenfor psykologi, der
hedder ’Food psychology’, og mange store udenland-
ske universiteter har forskningsenheder inden for mad,
fx Cornell University som har et Food and Brand Lab
http://foodpsychology.cornell.edu/
Mon ikke der også vil være gode muligheder indenfor
innovationsopgaven? Jeg vil være meget interesseret i
at høre fra kolleger med elever, der vælger den opgave i
år. For de særligt interesserede kunne denne blog måske
give nogle ideer til det videre arbejde
http://www.spring.org.uk/2013/02/food-on-the-mind-
20-surprising-insights-from-food-psychology.php
AT 2014
Psykologi
information 42
. Årgang, nr.1/februar 2014
12
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014
Den Nye EMU gik i luften i oktober 2013, og der er
stadig lidt problemer omkring fagkonsulentens side i
psykologi. Der arbejdes på at gøre den mere bruger-
venlig og overskuelig, så man kan finde de nødvendige
nyhedsbreve og skrivelser fra fagkonsulenten på
denne side. Jeg har haft en del henvendelser omkring
problemer med at finde tidligere skrivelser omkring
SRP og andet, og det er korrekt, at det ikke er helt op
at køre endnu. Når det hele kører, som det skal, vil
fagkonsulentens side indeholde alle nødvendige
skrivelser og præsentationer fra fagkonsulenten.
Desuden vil der være indgange til pædagogisk-didaktisk
materiale på fagets side.
Ny EMU
SRP
SRP og SSO
- erfaringer fra
dette års censur
Vi er snart igennem den første runde af dette års censur.
Som altid er der censorer, som har henvendt sig i løbet
af perioden, og jeg har selv rettet en hel del opgaver.
Der har været mange gode opgaveformuleringer, men
der ser stadig lidt problemer rundt omkring. Jeg
minder om, at psykologis faglige mål henviser til både
teori og undersøgelser, og det vil derfor være en god ide
at indtænke det i opgaveformuleringer og gøre eleverne
opmærksom på det i forbindelse med vejledning. Hvis
elever inddrager det samme teori fra en given grundbog
til både at forklare spiseforstyrrelser, ungdomsproble-
mer, psykopati og andet giver det ikke altid mening, fx
er det ret utroligt, hvad senmoderniteten får skyld
for i visse besvarelser. Det er op til os lærere at
Alt for detaljerede opgaveformuleringer
Nogle opgaveformuleringer er så detaljerede, at eleven
ikke har noget råderum for selvstændighed. Det er ikke
meningen med SRP. Jeg minder om formålsparagraffen
for SRP, der helt klart lægger op til, at vi som lærere skal
tænke på at producere opgaveformuleringer, som giver
eleverne mulighed for at vise selvstændighed.
”Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne
arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle
en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område
i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere
forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker
den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at
de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og
anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til
at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og
metodisk grundlag. I arbejdet med studieretnings-
projektet styrker eleverne således deres studiekom-
petence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal
dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde,
disponere, sammenfatte og formidle en faglig og
kompleks problemstilling”.
hjælpe eleverne med at finde relevant baggrundsstof,
og det gør bestemt ikke noget, hvis man går lidt ud
over grundbogen.
Der er desværre stadig lidt problemer rundt omkring
med opgaveformuleringer i SRP og SSO, og her følger
nogle af dem.
13
Ps
ykologiinfo
rmation 42
. Årgang, nr.1/februar 2014
Kun fiktion at analysere
Nogle opgaveformuleringer med et sprogfag inddrager
kun fiktion som case. I det tilfælde kan man sige, at
opgaveformuleringen reelt er enkeltfaglig. Det giver et
problem i forhold til psykologifaget, der ikke som sådan
anvender fiktion men aktuelt stof og cases fra det
virkelige liv som grundlag for arbejdet med teorier og
undersøgelser. I en SRP med psykologi skal der indgå
noget psykologifaglig empiri (fx en case, noget aktuelt
stof, en undersøgelse) til perspektivering eller sammen-
ligning med den fiktive case. Jeg vil derfor opfordre alle
psykologilærere til at vedlægge noget psykologifaglig
empiri og overveje, hvordan dette materiale kan anven-
des mest hensigtsmæssigt i forhold til opgavens tema.
Hvis der kun er psykologi i den redegørende del, og hvis
der i det tilfælde er skrevet mere eller mindre af fra en
tekstbog, så er der ikke meget at hente i de faglige mål
for psykologi på B.
Angivelse af specifik teori i opgaveformuleringen
Nogle opgaveformuleringer nævner direkte ønsket teori
i opgaveformuleringen. Det er mindre hensigtsmæssigt,
da eleverne if. SRP’s formålsparagraf skal vise, at de selv
kan udvælge, inddrage og anvende relevant baggrunds-
stof. Det samme gør sig gældende i forhold til psykologis
faglige mål. Det kan være svært at honorere et fagligt
mål om selv at udvælge relevant psykologisk viden, hvis
det på forhånd er givet i opgaveformuleringen.
14