Indholdsfortegnelse

M: Altså i Tyrkiet så.. så det.. så synes jeg.. altså der er for eksempel i Tyrkiet så er der lavet en regel om at.. at de muslimske piger.. som bruger tørklæde må ikke læse i universitetet.. og det synes jeg faktisk.. det synes jeg jo er lidt.. altså latterligt.. ja underligt faktisk fordi at det er jo en muslimsk land.. så jeg synes det var.. ja.. ja jeg synes det er.. et latterligt lov hvis man kan sige det sådan.. og som T også har været inde på.. der.. i Danmark så har man ytringsfrihed og man kan sige sin meninger højt og.. altså man kan gøre det man vil .. altså.. med mindre det er ulovligt selvfølgeligt.. men.. ja..

J: Sådan som jeg ser på det er både.. Indien og.. (kigger over på T)

T: Sri Lanka

J: Sri Lanka og Tyrkiet et meget mere regerings stærkt land hvor de har en meget stærk regering i forhold til Danmark.. her hvis der er folk der er utilfreds så.. skal regeringen jo gå af hvis der er et størtal (flertal).. hvor Sri Lanka og Tyrkiet der er det meget mere regeringen der bestemmer det hele.. og det skaber også mere fattigdom fordi regeringen tager en hel del penge også…

Historiebevidsthed

KC: Hvorfor tror I man har historie i folkeskolen?

T: Jeg tror det er fordi at vi skal lære om vores fortid.. vi skal vide hvordan Danmark var engang.. hvordan det er blevet regeret.. om der er nogen forskel fra nu.. og ja.. fortiden.. altså historie det vil jo.. der vil altid være historie.. selvom.. vi skaber jo historie hver dag.. så jeg synes det er ligesom en del af.. ja en del af os.. vi er også en del af historien…

J: og så vi lærer ikke begå de fejl som de gjorde i fortiden.. og ret op på dem.. og der bliver jo også lavet historie lige nu ovre i... de..

T: Libyen..

J: Libyen og Egypten og derover. Det er jo også historie lige nu..

KC: Hvad er det for noget historie, hvad er det der sker?

J: Der sker jo revolution.. de er ved at vælte diktatoren.. diktaturet.. de bliver jo mere.. demokratiske…

M: Jeg har ikke noget at tilføje.. det er blevet sagt..

KC: Du har ikke noget at tilføje til, hvorfor vi har historie i folkeskolen:

M: Nej..
KC: Hvad er god historieundervisning?

M: Altså.. for mig er det.. altså jeg synes at det.. altså vi skal…

KC: Bare sig det.. bare sig hvad du tænker..

M: Altså en god historietime er at man.. altså hvis der er en lærer der skriver noget op på tavlen så skal vi skrive af.. altså efter.. for at have nogle notater.. fordi at hvis læreren ikke skriver noget på tavlen og bare snakker.. så kan det godt være at.. så bliver man også lidt forvirret.. og så ved man ikke rigtig helt hvad det er man skal.. om man skal høre eller skrive… og jeg synes også at vi.. altså vi skal jo ikke hele tiden skrive efter det læreren skriver på tavlen.. men også prøve nogle af tingene.. lave lidt forskelligt og selv være med.. selv være med til at forstå nogle af tingene.. jahh..

KC: Jeg tilføjer lige et spørgsmål.. I har lavet sådan nogle plancher også mens jeg har været her.. er det sådan noget.. kan du huske hvor I lavede med tøj og.. boliger og sådan noget.. er det sådan nogle opgaver der giver god mening for dig?

M: ja det synes jeg også fordi at.. så.. så.. så bliver timerne heller ikke så kedelig ligesom det vil være.. altså også ud bare og bare bevæge sig lidt.. og klippe på nogle billeder og lime fast på plancher og alt det der.. det synes jeg er sjovere end at bare.. lytte efter læreren..

T: God historieundervisning for mig det er vel.. hvor vi selv får lov til at deltage hvor vi selv markerer og.. hvor vi ligesom har en diskussion eller.. vi.. jahh.. snakker med vores lærer.. og også hvor som M sagde hvor vi selv får lov til at lave noget.. for eksempel plancher og sådan noget…

KC: Nu siger du snakke med vores lærer.. kan du ikke lige uddybe hvad du mener med det?

T: Altså hvis han nu stiller nogle spørgsmål så.. altså hvis.. ligesom han ikke bare snakker hvor vi også får lov til at.. markere og sige.. tilføje noget hvis vi har noget..

KC: Ja? (spørgende)

KC: J.. Hvad er god historieundervisning for dig?

J: Ja god historieundervisning det er hvor en lærer han forstår at fange eleverne.. han ikke bare står og tavle op af en tavle.. så man ikke forstår en dyt af.. og bare snakker ud i en pine.. men forstår at fange eleverne.. også lave sjov nogle gang lige som PT gør.. så PT er en meget god historielærer…

KC: Du synes PT er en god historielærer?

J: Ja

KC: Ja.. synes I andre også det?

M: Ja også bare fordi han sjov på den måde.. det er ikke bare sådan at alt skal være seriøst.. men han kan også godt lave sjov en gang imellem.. og det.. så får vi.. han får os til at grine også.. det det ikke bare sådan hvor vi hører på historie hele tiden..

T: Det er lidt det samme hvor.. han forstår ligesom at få os med i.. ja.. det han fortæller os.. så laver han også sjov og sådan.. jahh…
KC: Hvor møder I historie henne?

J: Hvis du går ind i en hovedstad så finder du jo mange historiske momenter.. og andre steder så du møder det jo i mange storbyer.. der er jo en hel masse historiske momenter så der møder du det jo… og måske også når du skal på en videre uddannelse så møder du jo også historie for der skal du jo kunne ku det..

T: Som J sagde.. på en videregående uddannelse for eksempel på gymnasiet der skal du jo have historie på A niveau.. så der er det jo vigtigt at..

J: (hvisker til T) og HTX

T: Ja og HTX og sådan noget.. så er det jo vigtig du kan dit historie.. og også hvis du for eksempel rejser ud.. ud af landet så.. ja så er der også meget historie…

M: Altså jeg synes det er vigtigt at have noget viden.. også som T sagde.. også hvis man skulle ud og rejse så er det jo altid godt at vide lidt om.. det der er sket i fortiden.. og alt det der.. også det der med videregående uddannelse.. det får man jo også brug for.. altså historie…
KC: Bruger I historie til noget?

J: Ja engang imellem hvis der måske kommer en diskussion op derhjemme så kan man jo bruge nogle af de argumenter for et eller andet i historien jo..

KC: Hvad kunne det være? Kan du sådan komme i tanke om en ting?

J: Nej.. det ved jeg ikke lige.. eller noget man har hørt sådan.. sådan er det og så kan man diskuterer over det.. der er ikke rigtig nogle argumenter men sådan kan det godt være..

KC: Ja?

T:Hvad var det spørgsmålet var?

KC: Bruger I historie til noget?

T: Nogle gange men.. altså hvis man for eksempel ser noget tv-avis eller sådan noget.. så kan det jo være godt at have en.. forforståelse for.. eller måske vide noget om det.. i forvejen.. så.. hvad der er sket i fortiden.. når det måske hænger sammen eller noget..

KC: Hvor kan det være vigtigt?

T: Fordi så. Så forstår vi.. så har vi også en forforståelse så kan vi.. altså være med til og.. jeg ved ikke(eftertænksom).. ændre det eller noget.. altså.. vi.. vi også forstår det…

M: Jeg er også enig med T…
KC: Hører historien med til fremtiden?

M: Ja.. altså som J han også har sagt før.. altså vi skal jo.. hvis vi ved hvad der er sket i fortiden..så.. så undgår vi også at begå de samme fejl i fremtiden.. så…

KC: Så vi kan bruge historien til at lærer noget af?

M: Ja (meget bestemt)

KC: Ja..

T: Jeg synes også historie er en del af vores fremtid.. som jeg også sagde før vi skaber jo historie hele tiden.. så der vil jo altid være historie…

J: når (utydeligt) fremtiden ikke længere er fremtid men fortid så er det jo også blevet historie.. så.. historie er jo også en del af fremtiden.. det er jo nærmest fremtiden jo..

1^ Bernard Eric Jensen – Historiebevidsthed og historie – hvad er det?

2^ Fælles Mål 2 – formål for historiefaget

3^ Kampen om historiens vingesus side 12

4^ At gøre kultur i skolen. Interkulturel praksis i historieundervisning

5^ www.braendgaardskolen.dk – om skolen

6^ http://www.braendgaardskolen.dk/ - Skolens profil

7^ Fælles Mål side 34

8^ Fælles Mål side 34

9^ www.denstoredanske.dk - kultur

10^ Grundbog i kulturforståelse side 20-21

11^ Grundbog i kulturforståelse side 22

12^ Grundbog i kulturforståelse side 21-22

13^ Grundbog i kulturforståelse side 23-25.

14^ Fælles mål 2009 – historie side 29 & 30 og Den multikulturelle skole – integration og sortering side 42

15^ Om dansk, Europæisk og global identitet side 14

16^ Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. Borgerskab mellem to verdner side 264 af Naser Khader

17^ Lektor ved Roskilde Universitet indenfor pædagogik

18^ Den multikulturelle skole – integration og sortering side 31-35

19^ Den multikulturelle skole – integration og sortering side 35-37

20^ Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt side 130 & 147-148

21^ Ny integrationsminister er imod integration. Politiken 8. marts 2011

22^ Læreruddannet på Frederiksberg Seminarium, PD i projektledelse og organisationsudvikling fra CVU KBH. Har arbejdet som folkeskolelærer, SSP- konsulent og pædagogisk konsulent.

23^ KVAN 73 side 33

24^ KVAN 73: Integration i skolen side 28-33

25^ Tidligere undervisningsminister

26^ Min understregning

27^ Medborgerskab – i en multietnisk virkelighed side 46-47

28^ Medborgerskab – i en multietnisk virkelighed side 46-48

29^ Medborgerskab – i en multietnisk virkelighed side 48.

30^ Fælles Mål - Formål for faget stk. 3

31^ Fælles Mål side 21

32^ Historiebevidsthed og historie – hvad er det? Side 5

33^ Historiskbevidsthed og historie side 6

34^ Historiskbevidsthed og historie side 7

35^ Historiskbevidsthed og historie side 6

36^ Historie, livsverden og fag side 68

37^ Historie – livsverden og fag side 68-69

38^ Fælles Mål 2 side 10

39^ Uaktuel historie side 272

40^ Egon Clausen har skrevet en række bøger om samfundsforhold, kultur og historie. Han er en ivrig debattør i den offentlige debat, og han er imod alle slags kanoner

41^ Den skadelige kanon side 29

42^ Uaktuel historie side 272 - 274

43^ Identitet og integritet side 101-102

44^ Fælles Mål side 21

45^ Den nye psykologihåndbog – kapitel 8

46^ Fælles Mål side 21

47^ www.denstoredanske.dk – kulturel identitet

48^ Kultursociolog

49^ Sprog og identitet s. 46

50^ Sprog og identitet side 1

51^ Sprog og identitet s. 44-46.

52^ Egen bemærkning og konklusion

53^ Elev J´s egne ord

54^ Historiedidaktikk side 29

55^ Hit med historien side 72-74

56^ Fælle Mål 2 side 29

57^ Den nye psykologihåndbog - kapitel 8

58^ Historiebevidsthed og historie – Hvad er det? Side 6

59^ Mere anerkendelse i børnehøjde s. 132-133.

60^ Glædens pædagogik s. 42

61^ Det flerstemmige klasserum s.216

62^ Fælles Mål 2 side 24

63^ Fælles Mål 2 side 22

64^ Historiebevidsthed og historie – Hvad er det? Side 10