Idrætsforeninger og social kapital

2.4 Social kapital – en samarbejdsressource

Som beskrevet bygger undersøgelsen af social kapital i dette speciale på et konkret samarbejde. Altså samarbejdet om afholdelsen af en sportsbegivenhed. I dette afsnit vil jeg bygge videre på afgrænsningen til netværksdelen af social kapital. Formålet er, at se på hvordan foreningen ved hjælp af netværk kan hjælpe til at løse kollektive opgaver.

Ifølge Putnams definition af social kapital, øger netværk, tillid og normer effektiviteten i samfundet ved at øge mulighederne for at koordinere samarbejde (Putnam, 1993:167). Her skal foreningen ses som et netværk, der gør det muligt at koordinere et samarbejde, der skal løse en kollektiv opgave, i dette tilfælde sportsbegivenheden. Udgangspunktet er at se, hvordan social kapital bliver et smøremiddel for lokalt samarbejde, eller som Putnam skriver ”et sociologisk WD-40” for socialt liv og økonomiske aktiviteter (Putnam, 2000:23).

Idet social kapital er noget,der opstår igennem menneskelige relationer, kan det umiddelbart være svært at vurdere dets betydning. I det følgende vil jeg derfor beskrive, hvordan social kapital kan indgå på linje med andre kapitalformer.

2.4.1 En kapitalform på linje med andre

Når social kapital bliver betragtet som en kapitalform på linje med mere håndgribelige kapitalformer som fx økonomisk kapital eller fysisk kapital, er det ud fra en kapital forståelse, hvor kapital er noget, der muliggør opnåelsen af bestemte mål, der ikke ville være opnåelige i dets fravær (Coleman, 1990:302).⁹ Det specielle ved netop social kapital er, at det er en ressource, der letter produktionen samtidig med, at den ikke bliver brugt i produktionsprocessen. Faktisk forholder det sig omvendt, når social kapital bruges, bliver det nærmere vedligeholdt eller udbygget. (Putnam, 1993:170)

Det,der ’kapitaliseres’ i social kapital, er, som Putnam var inde på i ovenstående, evnen til at ’smøre’. Hvis tjenester kan udveksles uden hele tiden at bruge kræfter på at tage forholdsregler i forhold til at sikre modydelser, bliver samarbejdet mere effektivt. (Putnam, 2000:21)

I forskning omkring udvikling i landdistrikter indgår social kapital sammen med andre uhåndgribelige stedbundne ressourcer, og betragtes som vigtig i forhold til de ressourcer, der findes i et lokalsamfund. På den måde indgår social kapital som en ressource, ligesom fysisk kapital og human kapital også gør det (Svendsen, 2007:16-17b).

I en sådan udviklingskontekst kædes social kapital også sammen med idrætsforeninger. Jørgen Møller forsøger i artiklen ”Når pilen vendes. Om idræt og idrætsforeninger som drivere for udvikling i landdistrikterne” at finde frem til hvilke faktorer, der virker fremmende og hæmmende på landdistrikts- idrætsforeningernes aktivering af deres sociale kapital (Møller, 2009:52). Møller opdeler også foreningens samlede kapital i forskellige kapitalformer. Her indgår social kapital som en del af foreningens netværksressourcer. Her knyttes den sociale kapital, som skabes i foreningerne, til at være en vigtig faktor lokalområdets udvikling.

I de to eksempler startes undersøgelsen ’fra neden’ eller med en Bottom up tilgang¹⁰. Udgangspunktet er nemlig i de lokale ressourcer, som er knyttet til civilsamfundet. På samme måde undersøges den lokale forenings netværk her, for at kunne afgøre betydningen af, at kunne gøre brug af foreningens netværk i afholdelsen af en sportsbegivenhed. Som i de to eksempler er det afgørende, at det forpligtende såvel som uforpligtende samvær, der opstår i foreningen, både i det daglige, men også til fester og andre kulturelle arrangementer, kan løftes ud af den normale kontekst, og danne grundlag for samarbejde om kollektive opgaver (Møller, 2009:64).

For at et frivilligt netværk, som det i en idrætsforening, kan bidrage positivt til skabelsen af social kapital, er der forskellige betingelser der skal opfyldes. I det følgende afsnit vil jeg beskrive både de horisontale og vertikale netværk foreningen indgår i og de betingelser, der skal være tilstede før foreningen bidrager positivt til skabelsen af henholdsvis brobyggende og forbindende social kapital gennem dens netværk.

2.5 Afgrænsende, brobyggende og forbindende netværk

Til start vil jeg fokusere på brobyggende netværk og den anden del af begrebsparret, afgrænsende social kapital. (Putnam, 2000:22-23) Brobyggende og afgrænsende netværk knytter sig til foreningens horisontale netværk. De netværk foreningen har, der går til offentlige eller kommercielle aktører, er fraværende hos Putnam. (Torpe, 2007:205) Derfor vil jeg introducere en tredje slags netværk, nemlig linking eller forbindende netværk.

2.5.1 Horisontale netværk

Omkring de horisontale netværk, er der, ifølge Putnam, to vigtige forhold foreningens netværk skal leve op til for at skabe positiv social kapital. For det første skal netværket være åbent og inkluderende, mens netværks relationerne for det andet skal knyttes horisontalt. Dette andet punkt, horisontale netværk, problematiseres ofte, fordi de ikke passer til nordiske forhold (Selle og Wollebæk, 2002:47). Dog har det noget at sige i selve samarbejdet, hvilket jeg vil komme ind på. Først vil jeg dog beskrive forholdet mellem brobyggende og afgrænsende netværk.

2.5.1.1 Brobyggende eller afgrænsende netværk

Brobyggende netværk bygger, som navnet antyder, bro til andre medlemmer og foreninger. Det brobyggende netværk består af forholdsvist løse, men åbne udstrakte relationer. Hvilket betyder, at det er et netværk, som er integrerende i den forstand, at det er netværk som er tilgængelige fra omverdenen. Afgrænsende netværk er indadvendte mod en egen eksklusiv gruppe. Dermed lukker de sig sammen i forhold til omverdenen, og er derfor ekskluderende overfor omverdenen. (Putnam, 2000:22-23)

Svendsen (2007a) skriver, at Putnam har en plus/ minus tankegang omkring afgrænsende og brobyggende netværk. På den måde kan brobyggende opfattes som antitetisk til afgrænsende. (Svendsen: 2007:176) Putnams teori er dog mere nuanceret end som så i forholdet mellem brobyggende og afgrænsende netværk. Putnam skriver, at begge typer kan findes i et fællesskab, fordi det både kan være brobyggende i forhold til nogle grupper, men afgrænsende i forhold til andre. Dermed er der ikke tale om et enten eller forhold. (Putnam, 2000:23). Mens brobyggende netværk udelukkende beskrives som positive, er det anderledes med afgrænsende netværk. Afgrænsende netværk, kan fungere som ”superlim” indad til med meget stærke bånd i gruppen, udadtil er de dog ekskluderende (Putnam, 2000:23).

Populært beskriver man afgrænsende netværk som et gode, når det er i relation til familie og venner, men som et onde, når der er tale om samfundsskadelige grupper som Hells Angels, Mafiaen og lignende. (Svendsen, 2007:172) Når Putnam ikke mener, at der er tale om et enten eller forhold, altså at netværk kun kan være enten brobyggende eller ekskluderende, eksemplificerer han det ved chat-rooms på internettet. Et sådant forum er brobyggende i forhold til andre, der vil deltage, men afgrænsende i det forhold, at ikke alle er i besiddelse af den viden det kræver. (Putnam, 2000:23)

På baggrund af ovenstående vil kun de positive afgrænsende netværk og de brobyggende netværk bidrage positivt til et kollektivt samarbejde. I den videre analyse af de horisontale netværk, vil jeg dog afgrænse mig til, at undersøge samarbejdet ud fra de brobyggende netværk. Det er foreningens samlede horisontale netværk, der undersøges. Derfor er det ikke afgørende, hvorvidt foreningen er afgrænsende eller brobyggende i forhold til omverdenen. Men nærmere hvorvidt idrætsforeningen udfra Putnams beskrivelser af brobyggende social kapital, er i stand til at vedligeholde og udvide den sociale kapital i et lokalsamfund.

2.5.1.2 Horisontal netværksdannelse

Som nævnt kritiseres Putnam for sit ensidige fokus på horisontale netværk. I dette speciale vil jeg bruge Putnams ideer om horisontal netværksdannelse til at undersøge selve samarbejdsrelationerne ved sportsbegivenheden. Altså hvorvidt samarbejdet er karakteriseret ved at være horisontalt eller vertikalt.

Kendetegnende for et vertikalt netværk, er ifølge Putnam, at det bygger på asymmetriske relationer og hierarki. (Putnam, 1993:173) Putnam mener ikke, at et sådant netværk kan skabe samarbejde. Det skyldes flere faktorer. For det første at samarbejdsnormerne er sværere at opretholde, idet der det bliver sværere at sanktionere overfor dem, der ikke overholder dem. Dermed bliver incitamentet til handle ud fra egeninteresse større. For det andet betyder hierarki, at tilbøjeligheden til at sanktionere for at samarbejdsnormer ikke opretholdes, falder når den går mod en person højere i hierarkiet. Putnam nævner desuden problemer i forhold til et mindre pålideligt informationsflow i vertikale forbindelser, idet en underordnet vil være mere forsigtig med hvilken information, der når frem til en overordnet. Desuden vil fællesskabsfølelsen være mindre, idet der ikke arbejdes for samme sag, men for samme arbejdsgiver. (Putnam, 1993:174-175)

Ifølge Putnam vil det sige, at jo mere horisontalt samarbejdet er, jo bedre er mulighederne for at skabe social kapital. (Putnam, 1993:176) Det kan dog diskuteres, hvor bogstaveligt dette skal tages. I en god organisation, må der nødvendigvis være en vis grad af arbejdsdeling, for at fx foreningen kan fungere. En formand i en lokal forening, bestemmer mere end et menigt medlem, men det er de vilkår begge arbejder ud fra. Det menige medlem har igennem deltagelsen i foreningen selv anerkendt, at der må være en vis form for arbejdsdeling. Horisontale netværk kan altså ikke betyde fuldstændig jævnbyrdighed.

I dette speciale vil jeg derfor undersøge samarbejdet ud fra, hvorvidt de frivillige står i direkte forbindelse med hinanden ansigt til ansigt. Og om de har noget at tabe ved ikke at samarbejde. Dette vil blive uddybet i afsnittet ’samarbejde’.

2.5.2 Vertikale netværk

I det følgende bevæger jeg mig væk fra Putnam, idet han som beskrevet ikke beskæftiger sig med de netværk foreningen har vertikalt. I forhold til afsnittet ’Horisontal netværksdannelse’, drejer det sig her ikke om samarbejdet internt i foreningen, men derimod foreningens eksterne netværk, hvor foreningen indgår som bindeled imellem individer og grupper og staten. Fokus på netop disse netværk er relevante, da grænserne mellem civilsamfundet og den offentlige sektor er blevet mere flydende. (Torpe, 2007:205)

I et social kapital perspektiv rettes fokus på netværkene, idet de øger samarbejdspotentialet til det statslige niveau. I forhold til afgrænsende og brobyggende netværk, der øger samarbejdspotentialet i det civile samfund, øger forbindende netværk samarbejdspotentialet på det statslige niveau. (Torpe, 2007:206)

Her er det en vigtig pointe i, at institutionerne i høj grad også er bidragende til skabelse af social kapital. Som hos Putnam er det vigtigt, at der opbygges tillid mellem parterne, og at tilliden bekræftes ved at indgåede aftaler overholdes. Når aftaler overholdes dannes grundlag for indgåelsen af nye aftaler, og i takt med at tilliden mellem parterne bekræftes, ophobes en fond af social kapital, som fremtidige aktører kan trække på (Torpe, 2007:207).

I forbindende social kapital er det centralt, at forbindelserne institutionaliseres således at de netværk, der opstår som følge af samarbejde, kan bruges senere, og kan trækkes på af fremtidige aktører. Relationen skal ikke forstås som værende et magtforhold. I modsætning til Putnam betyder det vertikale samarbejde her ikke, at relationen implicerer paternalisme eller et klientforhold, men derimod strukturer, der bygger på samarbejde. (Wollebæk og Selle, 2002:47)

Ligesom afgrænsende netværk kan virke ekskluderende på omgivelserne, kan forbindende social kapital også have negative sideeffekter. Meget af de forbindende netværk står som et vidtforgrenet system af policynetværk på såvel statsligt som på regionalt og kommunalt plan. Ikke alle disse netværk lever op til de demokratiske fordringer, man med rette kan stille til dem. Navnlig ikke hvad angår åbenhed og gennemsigtighed. For det første fordi båndende bliver lidt for venskabelige og personafhængige. For det andet bliver det ugennemskueligt, hvilke kanaler der er indflydelse fra, og præcis hvor og imellem hvilke personer de findes. (Torpe, 2007:210)