Det tunge budskab
Brevveksling i en sønderjysk familie
under første verdenskrig
1
Forord
Danmark var ikke krigsførende under første verdenskrig, landet var neutralt. Men
dette gjaldt ikke for de danskere, som siden 1864 havde været indlemmet i det tyske
rige. Mange dansksindede flygtede til Danmark og USA for at undgå krigstjeneste,
men tusinder af sønderjyder blev indkaldt til tysk krigstjeneste. Mange blev skadede
eller skudt både på vest- og østfronten.
På hjemmefronten kæmpede kvinder og gamle og børn for at få hverdagslivet til
hænge sammen. Få hjem i Sønderjylland gik ram forbi. Betegnelsen Sønderjylland
var forbudt, så de brugte i stedet det tyske Nordslesvig. Ud over sorg og savn efter
deres mænd eller fædre eller brødre eller kærester prægedes hjemmene af
beslaglæggelser, varemangel, indkvartering, dyrtid, mangel på arbejdskraft og frygt
for næste budskab fra fronten eller fra familiemedlemmer eller fra den tyske stats
næste runde med indkaldelser. Tiderne var tunge, tankerne var tunge, og pligten til at
gå i krig og slå ihjel især for en stat, som ikke var ens egen, var tung. Søren Hansen
Smidt var en af dem, som fik den tunge skæbne at dø på slagmarken. Ordet ”tung”
går igen og igen i de mange breve, som er bevaret i min families gemmer omkring
Sørens død.
Både i hans egne og i hans families breve vendte man igen og igen tilbage til håbet
om fred og om at undgå krigens grufulde mordredskaber. Brevene udveksledes
mellem hjemstavnen i Sønderjylland, Tyskland, østfronten i Polen og Rusland og
vestfronten i Tyskland og Frankrig. De giver hverdags-billeder af livet ved og bag
fronten og af dagliglivet i Sønderjylland under første verdenskrig. De vidner om
tidens dybt forankrede kristne livssyn, men også om vanskelighederne med at finde en
mening i krigens rædsler.
Brevene og tilhørende materiale findes på Museum Sønderjylland i Sønderborg, men
er ordnet kronologisk og skrevet af så godt, som jeg har formået. Til tider er brevene
vanskelige at læse, fordi de er sjusket skrevet, eller blækket er blegnet, eller ord
mangler eller er streget over. Jeg har tilstræbt at skrive på moderne dansk af hensyn
til læsbarheden, f.eks. har jeg undladt at skrive navneord med stort. Men jeg har
2
samtidig forsøgt at bevare brevskrivernes sønderjyske sprogtone, som kan minde om
talesprog og kun har et køn, f.eks. ”en hus”, ligesom t`et i biord og tillægsord ofte
mangler. Hvor jeg har fundet det nødvendigt at tilføje noget, er det skrevet i kursiv.
Mariane Blume Aarhus
februar 2016
3
Indhold
side
Forord
1
Indhold
2
”En alvorlig stund”
3
Søren Hansen Smidts familie
4
Mindeblad
5
Testamente
7
Dagbog
8
Brevveksling under Sørens krigstjeneste
23
Breve omkring Sørens død
132
Efter Sørens død
139
4
Hejmdal søndag den 2. august 1914
5
Søren Hansen Smidts familie
Søren Hansen Smidt var søn af Vilhelm Smidt (1842 – 1918) og Maren Smidt, født
Nørgård (1846 – 1907), Spandetgård. De fik 10 børn:
* Hans Andreasen Smidt, født 1873, gift 1900 med Elise Olsen, kaldt Lise,
forpagter af den gamle præstegård i Spandet 1900 – 1917. Hans havde været
indkaldt i den tyske hær tidligere. Han overtog sin bror Sørens gård i Arnum efter
dennes død.
* Peder Hansen Smidt, født 1875, død 2 år gammel af hjernebetændelse
* Mariane Smidt, født 1877, ugift, død 1950, blev kaldt Ane. Hun førte hus for sin far
efter morens død først på Spandetgård, derefter i farens aftægtshus og senere for sin
søster Methine
* dødfødt drengebarn
* Peder Hansen Smidt, født 1879, gift 1913 med Karen Smidt, født Thøstesen, fra
Fæsted. De overtog Spandetgård efter Vilhelm Smidt, som flyttede i aftægtshus tæt på
gården. Peder Smidt blev indkaldt i 1916, men undgik tysk militærtjeneste ved at
foregive svær sygdom i knæet.
* Dorthea Smidt, født 1881, død 1883 så vidt vides af en mavesygdom
* Methine Johanne Smidt, født 1883, død i 1960. Hun boede og arbejdede i flere år i
Tyskland og tog sin gartneruddannelse dér. Hun oprettede og drev senere et gartneri
i Spandet fra sin fars aftægtshus og -grund. Hun blev kaldt Tinne.
* Søren Hansen Smidt, født 1885, købte i 1912 en gård i Arnum, ugift, dræbtes 1915
på vestfronten
* Vilhelm Blume Schmidt, kaldt Ville, født 1887, gift 1911 med Margrethe Schmidt,
født Hansen. Hun kaldtes Grethe. De oprettede og drev købmandsbutik og senere
brugsforening i Spandet. Han blev indkaldt 1914 og sendtes til østfronten, kom hjem
1918 uskadt, men med psykiske mén.
* dødfødt pigebarn
Spandetgård
Dostları ilə paylaş: |