Greve gymnasium

GREVE GYMNASIUM

DANSK-HISTORIEOPGAVEN

2.G

FAG 1: Historie LÆRER 1:

FAG 2: Dansk LÆRER 2:

OPGAVENS OMRÅDE (HOVEDEMNE): Kvinders kamp for prævention og abort i 1930'erne

ELEVENS NAVN:

KLASSE:

AFLEVERES SENEST:

ELEVERKLÆRING:

"Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven."

DATO & ELEVUNDERSKRIFT: ANTAL SIDER:

(ALT INCL.)

Indhold

Indledning 3

Problemformulering 3

Svangerskabslovgivningen i 1930'erne 4

Ønsket opstår 4

Oplysningen starter 4

Modtanden 5

Kvinderne sag 6

En kvinde fuld af meninger 6

Kunsten at være forsigtig 6

En kvindes påstand 7

Følelser og logik 7

Hvorfor ikke fri abort? 8

Lægerne 8

Politikkerne 8

Andre tanker 9

Konklusion 9

Litteraturliste 10

Indledning

Kvinders kamp for samme rettigheder som mænd og lighed på alle punkter har været lang og besværlig - og den er endnu ikke slut. Der er gennem årene sket mange forandringer i samfundet og samfundets opfattelse af kvindens plads. Kvinderne har i årenes løb fundet og udnyttet deres stemme til at opnå mange af de rettigheder, som vi tager for givet i dag.

Jeg har valgt at skrive om en lille del af denne kvindekamp - nemlig kvinders kamp for rettigheden til oplysning om prævention, svangerskabsforebyggelse og abort. I 1930'erne, hvor diskussionerne var på deres højeste, var det højst udsædvanligt at snakke åbent om, hvad der foregik bag soveværelsets dør mellem en gift mand og kvinde, men ikke desto mindre foregik kampen - dog skulle dens forkæmpere vælge deres ord med yderst forsigtighed.

Problemformulering

Jeg vil redegøre for den danske lovgivning i starten af 1930'erne i forhold til abort og forklare, hvorfor ønsket om lovlig abort opstod. Derefter vil jeg analysere, hvordan kvinderne fremlagde deres sag og undersøge, hvilke argumenter de brugte. Til sidst vil jeg vurdere, hvorfor fri abort først blev indført senere og ikke i 1939, da aborten blev lovlig.

Svangerskabslovgivningen i 1930'erne

- Redegør, for den danske lovgivning i forhold til abort i starten af 1930'erne og forklar, hvorfor ønsket om lovlig abort opstod.
Indtil 1866 blev abort betragtet som mord, hvilket blev straffet med døden. De kvinder, som fik foretaget abort, blev halshugget og deres hoved sat på en stage. Da den ny straffelov blev indført i 1866, blev abort eller fosterfordrivelse "kun" straffet med op til 8 års fængsel.¹ I fosterfordrivelsesparagraf 193 står der: "Et frugtsommeligt Fruentimmer, der forsætlig fordriver sit Foster (...) anses med strafarbejde indtil 8 år." ² I 1930 blev strafferammen endnu engang sat ned, nu til kun 2 års fængsel og kunne under særlige omstændigheder bortfalde helt. I fosterfordrivelsesparagraf 241 står der: "En Kvinde, som dræber sit Foster straffes for Fosterdrab med Hæfte eller med Fængsel indtil 2 år. Under særlig formildende Omstændigheder kan Straffen bortfalde." ³

Ønsket opstår

Der var mange grunde til, at kvinder ønskede at få foretaget en abort. Nogle ønskede det, fordi de vidste, at de ikke ville have råd til at have barnet enten på grund af arbejdsløshed eller for mange børn i forvejen. Andre ønskede abort på grund af sygdom eller dårlige, arvelige egenskaber. Til sidst var der de enlige, de unge, enkerne, fraskilte, forladte kvinder og dem med ægteskabsproblemer. Nogle læger begyndte i tiden omkring 1930 at udføre ulovlige aborter, én af dem var Dr. Leunbach. Han blev kontaktet af mange kvinder, som søgte hjælp til at få fjernet det uønskede barn. Bl.a. skriver en kvinde til Dr. Leunbach: "En ung pige, paa kun 15 Aar (...) har desværre staaet i Forhold til en ganske ung Lærling, og dette Forhold har faaet Følger. (...) Kan der intet gøres for at forhindre dette Svangerskab hos dette Barn (...)"¹ Dette viser en ung piges ønske om abort for at sikre sin fremtid. En frustreret mand skriver til Leunbach: "Der er som før nævnt kun gaaet 14 Dage over Tiden og jeg kan ikke indse der kan være noget forkert i at afbryde et muligt Svangerskab paa et saa tidligt Tidspunkt da det kun kan blive til Ulykke for vores Hjem." ² Her er konen og manden altså blevet enige om, at det bedste for deres familie er at få foretaget en abort, og som han skriver, kan de ikke se noget forkert i at fjerne fosteret så tidligt.

Oplysningen starter

Som et tiltag, inden aborten blev lovlig, blev Foreningen for sexuel oplysning oprettet i 1924. Dennes formål var at oplyse kvinder om fødselskontrol og sexualoplysning for netop at forhindre aborter og barnemord. Allerede i december 1925 trådte en ny bestyrelse i kraft med Dr. Leunbach som formand og Thit Jensen som kasserer. I 1927 begyndte Leunbach og Jensen at holde møder og foredrag på vegne af foreningen rundt omkring i København - siden også provinsen - om emnet; børnebegrænsning. Dog forlod Leunbach bestyrelsen i 1928, da han og Jensen var uenige på enkelte punkter - blandt andet hvorvidt abort var en rigtig udvej. ³

Til at oplyse kvinder om prævention og forebyggelse blev der i løbet af 1920'erne oprettet en del private sexualklinikker. Blandt andet oprettede Dr. Leunbach en klinik, som havde til formål at oplyse fattige kvinder - enten gratis eller til en lille pris.⁴ Senere blev det besluttet af Svangerskabskommissionen, at der skulle oprettes offentlige sexualvejledningsklinikker med samme formål.⁵

Modtanden

Dog var det ikke alle, der var tilhænger af lovlig abort og svangerskabsklinikkerne. Dansk kvindesamfund var imod, men stillede krav til ændringer i svangerskabslovgivningen, så at dårligt stillede kvinder fik mulighed for at gennemføre graviditeten og sørge for barnet bagefter, så abort blev unødvendigt. ⁶ De fik blandt andet oprettet Mødrehjælpsinstitutioner over hele landet, som havde til formål at vejlede kvinder gennem graviditeten, fødslen og efter fødslen. ⁷

Imidlertid viste det sig til et fællesmøde i 1931, at Dansk Kvindesamfunds medlemmer havde ligeså forskellige meninger om emnet, som resten af landet havde. Blandt andet udtaler Magrethe Nielsen ”Det kan lige så godt være en ulykkelig tildragelse, når forholdet er det, at man ikke kan se udvej til at forsørge barnet.(...) Jeg synes vi må nå derhen, at enhver kvinde har ret til at skaffe sig fri for det foster, hun ikke ønsker at føde”, mens mange andre føler at opmuntring af graviditeten er den bedste løsning til en lykkelig udgang. ⁸

Det var ikke kun Dansk Kvindesamfund, som var imod abort. Daværende justitsminister Carl T. Zahle udtalte , at ifølge ham, kunne strafferammen på fosterfordrivelse ikke komme længere ned end de daværende to år. Han angav, at ”man får ikke den danske Rigsdag til at vedtage en lov om, at fosterfordrivelse skal være straffri; det går den danske lovgivningsmagt ikke med til.”.⁹ 

Altså er meningerne om abort og prævention til kvinder meget forskellige. Dertil kommer, at andelen af modstandere og andelen af tilhængere er næsten lige stor.
Altså kan man sige, at samfundet på mange måder var modent til en forandring i lovgivningen, da den - af mange - ikke blev overholdt. Dog var der stor uenighed om, hvad lovgivningen i stedet skulle tillade og forbyde. Størst var opbakningen af oplysning om prævention og fosterforebyggelse, hvorimod at støtten til abort og fri abort haltede.

Kvinderne sag

Analyser, hvordan kvinderne fremlagde deres sag, og hvilke argumenter de brugte?
For at belyse dette, vil jeg analyse Frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse - et foredrag af Thit Jensen i 1924.

Thit Jensen var forkæmper for kvinders ret til prævention og rejste rundt i hele landet og holdte sit foredrag i tiden efter 1924. Hun blev undertiden meget kritiseret for sine udtalelser og blev ofte kaldt umoralsk for sine åbne diskussioner om forskellige problemer vedrørende kønslivet, homoseksualitet, kønssygdomme og prostitution. ¹

En kvinde fuld af meninger

Dette foredrag omhandler rettigheden til oplysning om forebyggelse af svangerskab. Thit Jensen var en stærk tilhænger af sexualklinikkerne, men modstander af aborten, da hun mente, at dette var forkert. "Bundet og bastet af Loven er der ikke levnet dem nogen anden Udvej end at forebygge, og vil ingen lære dem Forebyggelsen, gaar de over til det lovstridige"² På denne tid var mange imod oplysning om prævention til kvinder, da de mente, at det var unaturligt. Her bruger Jensen et fornuftigt modargument: "Men vil vi tale Alvor om, hvad der er Natur, saa er selve Ægteskabet imod Naturen. Ægteskabet er Kultur." Derefter nævner hun, at hvis alt skal være naturligt, skal også ægteskabet opløses, og det er der jo ingen, som ville gå med til.
Jensens foredrag har en positiv tendens overfor sexualklinikkerne og prævention til kvinder, men en negativ tendens overfor fosterfordrivelse. Dette ses da hun bruger vendingerne "dens fornuft" og "dens barmhjertelighed" om forebyggelsen af graviditet - børnebegrænsningen - og ordene "frygtelige" og "sundhedsforlige" om abort. Udover dette nævner hun ikke muligheden for abort særlig meget, men fokuserer på udbredt viden om prævention og forebyggelse.

Kunsten at være forsigtig

Thit Jensen var meget banebrydende og radikal for sin tid, men - ligesom alle andre - måtte hun vælge sine ord med stor omhu. Hendes foredrag blev holdt i en tid, hvor sex var tabu og ord som prævention og abort sjældent blev nævnt. Derfor kunne Jensen ikke bare sige, hvad hun tænkte, men hun måtte censurere sit foredrag - altså er foredraget præget af en ydre censur og sproget meget formelt. Hun siger også selv: "Det er et vanskeligt Emne at tale offentligt om, og det er min Pligt at vælge mine Ord med saa stor en Takt, at de ikke kan saare selv det blufærdigste Sind." I sit foredrag taler hun offentligt - hun udgav endda foredraget på skrift senere ³- men taler som en privat person; hun fortæller altså om sine egne holdninger til emnet, og hvilken løsning, hun synes, er den rigtige. Men selvom hun vælger sine ord med omhu, gjorde mange af disse udtalelser hende til en hadet kvinde af mange i den danske befolkning⁴, men som hun siger: "Det fortalte mig, at Børnebegrænsningstanken, dens Fornuft of dens Barmhjertighed, er modnet i det danske Folk ogsaa."⁵ Så selvom hun ved, at mange hader og foragter hende, fortsætter hun sin kamp for, hvad hun mener er rigtigt, da hun ved, at der er nogen, som støtter hende i kampen. Dette viser også hvem, der er den ideelle modtager; kvinderne i den danske befolkningen, som har et ønske om at forebygge graviditet, og den reelle modtager; hele Danmarks befolkning - både modstandere og tilhængere.

En kvindes påstand

Jensens påstand i dette foredrag er, at oplysning om prævention vil være til gavn for samfundet og de forskellige familier. For at uddybe dette bruger hun belægget: "Jordens Produktion af Fødemidler holder ikke Tempo med Jordens Produktion af Børn. Fortsættes denne ubegrænsede Formering, kommer Sulten Saa, sikkert som Døden.".⁶ Hun forklarer altså, at hvis man ikke får mindsket mængden af fødte børn, vil dette føre til overbefolkning og mange vil sulte ihjel. Hendes hjemmel hertil er at prævention fører til færre, men mere ønskede børn, som vil få en god og lys fremtid og derved tjene samfundet. Hertil hører også en rygdækning; "Hollands og Frankrigs Børnebegrænsning er mundet ud i Velstand"⁷, hvor hun bekræfter, at oplysning om prævention og børnebegrænsningen har haft en positiv indflydelse på samfund andre steder i verden, og derved også vil have en positiv virkning på det danske samfund.

Derudover gentager hun meget de "bedre børn", som børnebegrænsningen vil medføre.

Følelser og logik

I hendes foredrag benytter hun patos meget. Hun snakker om, hvordan viden om prævention vil gavne familien og familiens forhold. Hun siger blandt andet "Da faar vi (...) Færre syge Mænd, færre faldne Kvinder og færre, men bedre Børn."⁸ og "(...) hun stander ikke, før hun enten knækker sammen, faar Held med sig eller dør på et Hospital",⁹ hvilket viser, at hun appellerer til kvindernes følelser, især da mange kan relatere til det, Jensen siger under foredraget.

Jensen bruger også logos i sit foredrag. Hun benytter blandt andet sin viden om, hvad der er sket i fortiden og i andre lande omkring Danmark for at understøtte sin pointe; "(...) det er en Sag, der for godt 100 Aar siden rejstes af en Mand i England(...)"¹⁰ og "det tyske Raab om flere Børn (...) mundede ud i Hungersnød, Revolter, Umoral og flere Taarer end selv Gud kan tælle."¹¹ Hun bruger altså eksempler på, hvordan det kan gå, hvis man får flere børn end man kan tage hånd om.

Altså er dette et foredrag, som er præget meget af tidens censur og formelle sprog, hvilket måske har hindret Thit Jensen i at sige helt præcist, hvad hun har ment om sagen. Der er ingen tvivl om, at hun er meget fremme i skoene for sin tid, men hvorvidt hun har sagt sin fulde mening, ved vi ikke. For at argumentere for sagen har hun inddraget følelser og logik i sit foredrag. Dertil bruger hun mange eksempler fra resten af verden; hvordan de klarer sig med og uden børnebegrænsning og oplysning om prævention.

Hvorfor ikke fri abort?

Vurdér, hvorfor den fri abort først blev lovlig senere og ikke i 1939, da abort blev lovligt i visse tilfælde.
Da den første selvstændige svangerskabslov trådte i kraft i 1939, blev det muligt at søge om tilladelse til at afbrudt svangerskabet, hvis:

1. kvindes liv var i fare ved gennemførsel af graviditeten

2. fosteret ville arve en uhelbredelig eller alvorlig sygdom

3. graviditeten var følge af en voldtægt¹

Oprindeligt havde kommissionen også foreslået, at det skulle blive lovligt at få foretaget en abort, hvis svangerskabet eller barnets fødsel ville medføre en fare for en betydelig forringelse af kvindes stilling i samfundet, familien eller personligt.²

Lægerne

I 1932 blev der sendt et spørgeskema rundt til alle landets læger. Hele 90% af lægerne sendte deres svar tilbage, hvoraf det fremstod at stort set alle lægerne gik ind for at give kvinder vejledning til brug af præventionsmidler. Dertil var 66% af lægerne tilhængere af oprettelsen af offentlige vejledningsklinikker. Dog var det kun 50% af lægerne, som støttede op om abort til kvinder på grund af social indikation, og 25% af lægerne gik ind for indførelse af fri abort. Dette spørgeskema blev sendt ud af svangerskabskommissionen - oprettet i 1932 til at udarbejde en ny svangerskabslov. ³

Dette viser altså, at selvom næsten alle læger var enige om at børnebegrænsning var en rigtig løsning, var der stor modstand mod fri abort blandt dem. Lægernes mening har haft stor indflydelse på, at der i den nye svangerskabslovgivning i 1939 ikke også blev fri abort.

Politikkerne

Derudover var der politikkerne. Mange - især konservative - politikere var imod abort og kunne da slet ikke forestille sig noget som fri abort. Som jeg skrev tidligere, udtalte daværende justitsminister Zahle, at strafferammen på fosterfordrivelse ikke kunne komme længere ned end de daværende to år, som var blevet vedtaget i 1930. Udover Zahle, var socialdemokraten Karl Kristian Steincke også imod ændringer i svangerskabslovgivningen. Han saboterede blandt andet sexualklinikkerne, som egentlig var ment til at være offentligt støttede. ⁴ Steincke udtalte endda: "Personligt er jeg aldrig med synderlig varme gået ind for sexualklinikkerne (...) Det var mig, som saboterede [klinikkerne] (...)"⁵På mange måder var Steincke imod den nye lovgivning og stod også i vejen for nogle af kommissionens foreslag; "Svangerskabskommissionen kom til et resultat, som ikke passede Steincke (...) Derfor blev der nedsat en befolkningskommission. Det lykkedes heller ikke Steincke at få denne til at miskreditere Svangerskabskommissionens arbejde (...)"⁶ Da det ikke lykkedes ham at få nedstemt forslaget, skabte han en ny lov, som blandt andet betød, at lægerne kun måtte foretage abort, hvis der var medicinske indikationer.⁷ Som jeg skrev tidligere, havde svangerskabskommissionen foreslået, at abort skulle være lovligt, hvis der var fare for forringelse af kvindens sociale status i samfundet, men dette fik Steincke forhindret ved oprettelse af denne lov.

Andre tanker

Også selvom mange politikere og andre modstandere gjorde, hvad de kunne, for at stikke en kæp i hjulet for den fri abort, var det ikke dem, som fik folk på andre tanker, og det var ikke dem, som fik de højtråbende stemmer til at stilne hen. I 1940 kom krigen og besættelsen, og folk tænkte mere på rationering og frygten for at skulle miste et familiemedlem, end de tænkte på retten til fri abort. Hverdagsbilledet havde ændret sig, og der var andre ting, som den danske befolkning snakkede om.
Altså var der mange grunde til at svangerskabsloven i første omgang ikke indeholdte den fri abort.

For det første, var der opbakningen til fri abort ikke så stor, som til det at aborten blev lovlig ved visse forudsætninger. Mange følte, at fjerne et barn, "bare" fordi man ikke ønskede det, var uetisk og ville gøre os til ringe mennesker. Derimod kunne de godt se fornuften i at fjerne et barn, som ingen lykkelig fremtid ville få, og som ville være en belastning for samfundet. Dette kunne ses tydeligt i det spørgeskema, som blev sendt rundt til lægerne. Der var det jo halvdelen, som ønskede abort, mens kun en fjerdedel mente, at aborten også skulle være fri.

For det andet, var hele tanken om abort for mange ny, og den tog sin tid at vænne sig til. Igen, sad mange fast i de gamle måder at se verden på: fjernelse af et foster er uetisk og forkert og burde derfor være strafbart.

Til sidst var der krigen, som, tidligere nævnt, fik folk på andre tanker.

Efterhånden som antallet af ansøgninger steg⁸, samtidigt med, at der stadig blev udført ulovlige aborter, vendte kravet om fri abort tilbage i 1950'erne, men det er en anden historie.

Konklusion

Jeg kan konkludere, at denne del af kampen for kvinders rettigheder var lang og blev mødt af både opbakning og modstand. Landet var stort set splittet i to - den ene halvdel ønskede lovlig abort, og den anden halvdel ønskede det ikke. Men på samme tid kunne alle se, at der skulle ske en ændring i loven, da denne ikke længere blev overholdt. Især mange forkæmpere argumenterede for, at abort og oplysning om prævention ville gavne samfundet, mens modstandere argumenterede for at det var unaturligt og forkert at fjerne et foster. Trods modstand fra de mest konservative i landet, blev det lovligt at søge om abort - dog blev dette kun godkendt under særlige omstændigheder. Men derfor var kampen ikke slut - den blev kun sat på pause.

Litteraturliste

Hertoft, P. (1983), Det er måske en galskab - Om sexualreformbevægelsen i Danmark. Gyldendal.

Jensen T. (1924, 01/01) Frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse, Danske Taler. Fundet d. 19/09-2013 på http://www.dansketaler.dk/tale.lasso?tekst_id=344

Leunbach, J. H. (1932), Kvinder i Nød: Breve til en Læge. København: Levin og Munksgaard Forlag.

Lous, E. (2011) Dansk kvindesamfund 1871- Danmarkshistorien .Fundet d. d. 4/10-2013 på http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/

Mødrehjælpen (2012), Mødrehjælpens Historie, Mødrehjælpen. Fundet d. 4/10-2013 på https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&menuAction=selectClose&menuID=245&id=235

Richard, A. B. (1983) Kvinder i Mellemtiden. Dansklærerforening/Skov.

Skalts, V, og Nørgaard M. (1982) Mødrehjælpens epoke s. 162. tabel. Fundet d. 7/10-2013 på

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=346

Svendsen , J. V. S. (2012), Dansk kvindesamfunds vej til den fri abort, Dansk Kvindesamfund. Fundet d. 29/8-2013 på http://danskkvindesamfund.dk/nyheder/nyhedsbrev/kvinder-kamp-og-indflydelse-marts-2012/dansk-kvindesamfunds-vej-til-den-fri-abort.html

1^ Svendsen, J., 2012

2^ Richard A. B.1983 s. 97

3^ Richard A. B.1983 s. 97

1^ Leunbach, J. H., 1932 s. 79

2^ Leunbach, J. H., 1932 s.58-59

3^ Hertoft, P., 1983 s. 47-51

4^ Hertoft P, 1983 s. 102

5^ Hertoft, P. 1983 s. 152

6^ Lous, E., 2011

7^ Mødrehjælpen, 2012

8^ Svendsen, J. V. S., 2012

9^ Svendsen, J. V. S., 2012

1^ Hertoft, P., 1983 s. 40-41

2^ Jensen T. 1924 s. 3

3^ Hertoft P., 1983 s. 43

4^ Hertoft P, 1983 s. 40-42

5^ Jensen, T. 1924 s. 2

6^ Jensen, T. 1924 s. 1

7^ Jensen, T. 1924 s. 1

8^ Jensen, T. 1924 s. 3

9^ Jensen, T. 1924 s. 4

10^ Jensen, T. 1924 s. 1

11^ Jensen, T. 1924 s. 1

1^ Svendsen, J., 2012

2^ Hertoft, P. 1983, s. 149-150

3^ Hertoft, P. 1983, s. 149-151

4^ Hertoft, P.,1983 s. 153-155

5^ Hertoft, P. 1983 s. 154

6^ Hertoft, P. 1983 s. 155

7^ Hertoft, P. 1983 s. 155

8^ Skalts, V. og Nørgaard, M. (1982)