Danmarks Statistik
Yüklə 57,4 Kb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- 1.2 Samlet indkomst og samlet indkomst med nettorenter
- 1.3 Disponibel indkomst
- 2 Større databrud i indkomst- og skattevariablene
- 2.2 De større databrud og deres betydning
- 3 Variabeloversigt indkomster og skatter
- 5 Årsbaserede klassifikationsvariable
- 6 Pensionsindbetalinger
| Introduktion til højkvalitetsvariable personindkomster, formuer og årsbaserede klassifikationsvariable Indkomstbegreber, databrud og variabeloversigt højkvalitetsdatasæt personindkomst m.m. 1 Hvad er indkomst? 3 1.1 Indkomst i alt 3 1.2 Samlet indkomst og samlet indkomst med nettorenter 3 1.3 Disponibel indkomst 3 2 Større databrud i indkomst- og skattevariablene 4 2.1 Analyseperioder 6 2.2 De større databrud og deres betydning 6 3 Variabeloversigt indkomster og skatter 8 4 Formuevariable 12 5 Årsbaserede klassifikationsvariable 13 14 6 Pensionsindbetalinger 15 7 Hævede pensioner 15 1 Hvad er indkomst?Ved årets indkomst forstår man de penge samt værdien af de goder, som er erhvervet i løbet af året og som personen eller familien kan forbruge, uden at forringe deres formue. Der er i indkomstopgørelserne ikke taget hensyn til de indkomster, der unddrages skattevæsenet. I sagens natur ved vi ikke meget om disse skatteunddragelser, men umiddelbart synes nogle erhverv bedre ”egnede” end andre til at sikre sig disse typer af indkomster. Det er desuden tænkeligt, at holdningen til skatteunddragelse, og dermed også omfanget af sort arbejde, kan variere med demografiske variable vedrørende alder, geografi, år m.m. Indkomstoplysningerne stammer hovedsageligt fra skattesystemet, og der skelnes overordnet mellem de tre indkomsttyper:
Erhvervsindkomst omfatter løn og overskud af selvstændig virksomhed, overførselsindkomst omfatter bl.a. pensioner, dagpenge og andre indkomster fra offentlige myndigheder, og formueindkomst omfatter renter og andet afkast af kapital. 1.1 Indkomst i alt”Indkomst i alt” er alle de indkomster en person har skaffet sig i løbet af året, og som fordeles på forbrug, skatter og opsparing. 1.2 Samlet indkomst og samlet indkomst med nettorenterBruges ”indkomst i alt” til sammenligning af boligejere og lejeres økonomiske situation, overvurderes lejernes indkomst, da de har udgifter til husleje. Derfor er der beregnet en fiktiv værdi for lejeværdien af egen bolig. Denne lægges til ”indkomst i alt” og giver ”samlet indkomst”. Boligejerne har ofte renteudgifter til prioritetslån i boligen, ligesom selvstændigt erhvervsdrivende ofte har store renteudgifter i forbindelse med driften af deres virksomhed. Det er imidlertid ikke muligt at udskille renteudgifter til egen bolig og til selvstændig virksomhed, så for at kunne sammenligne ejere og lejere og for at kunne sammenligne selvstændigt erhvervsdrivende med lønmodtagere og pensionister trækkes de samlede renteudgifter fra samlet indkomst til begrebet ”samlet indkomst med nettorenter”. 1.3 Disponibel indkomst”Samlet indkomst med nettorenter” er før skat mv. For at få den indkomst, som er til rådighed til forbrug og opsparing, fratrækkes skat mv. Beregning af disponibel indkomst Ud over skat og arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes underholdsbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp også i beregningen af den ”disponible indkomst”. Personer, der er pålagt at betale underholdsbidrag, kan ikke undgå at betale disse og vil således aldrig selv kunne disponere over dette beløb. Derimod reduceres indkomsten ikke med udgifter vedrørende a-kasse, fagforening, transport og andre ligningsmæssige fradrag, da personerne i en vis udstrækning selv kan vælge, om de vil afholde disse udgifter. Tilsvarende er bidrag til privattegnede pensionsordninger ikke fratrukket, da det er frivilligt. Indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger indgår derimod ikke i nogen af indkomstbegreberne, da disse beløb normalt ikke er til rådighed. Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger indeholder ekstra frivillige indbetalinger - disse indbetalinger kan ikke skelnes fra de overenskomstbestemte (tvungne) indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dvs., at frivillige pensionsindbetalinger via. arbejdsgiveradministreret pensionsordning fratrækkes i indkomsten.
2 Større databrud i indkomst- og skattevariableneHøjkvalitetsdatasættet tager udgangspunkt i de begreber, der anvendes i Danmarks Statistiks personindkomststatistik fra og med 2004. En del af disse variable har det været muligt at føre tilbage til 1980 – dog for en dels vedkommende med databrud, jf. dokumentationen for de enkelte variable. Fx kan variablen NETOVSKUD1 (nettooverskud af selvstændig virksomhed) kun føres tilbage til 1994 med 2004 definitionen. Der er derfor specielt for denne lavet virksomhedsoverskudsvariablen NETOVSKUD_GL, som kan føres tilbage til 1980. Forskellen på de to overskudsbegreber påvirker to andre variable, så der er dannet følgende to sæt variable:
Forskellen på NETOVSKUD og NETOVSKUD_GL er arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer, som indgår i NETOVSKUD, men ikke i NETOVSKUD_GL. De arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarindkomster indgår i stedet i variablen RESUINK_GL, så: NETOVSKUD+RESUINK= NETOVSKUD_GL+RESUINK_GL.
ERHVERVSINDK, men ikke i ERHVERVSINDK_GL: ERHVERVSINDK+RESUINK= ERHVERVSINDK_GL+RESUINK_GL Kilden til indkomstvariablene er skatteregistre suppleret med arbejdsmarkedsregistre og sociale registre. Ændringer i lovgivningen, herunder først og fremmest ændringer i skattelovgivningen, fører til databrud i indkomstvariablene. Hertil kommer ændringer i variablene som følge af tilføjelse af nye oplysninger og justeringer af opgørelsesmetode. 2.1 Analyseperioder1994 -2008 Omfatter analyseperioden 1994 og senere år. Der er kun mindre databrud i indkomstvariablene, jf. afsnit 2.2. 1987-1993 Perioden 1987-1993 er forholdsvis stabil, når det gælder indkomstvariablene. Der er skattereformen fra 1987, som gradvis indføres frem til 1994. Den disponible indkomst påvirkes af skattereformen, da værdien af rentefradraget gradvist reduceres (i mindre grad for selvstændige), og selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for at udskyde og reducere skatten. Det er ikke et databrud, men en afspejling af faktiske ændringer. 1987-2008 Indeholder analyseperioden både ”år 1993 og tidligere år” samt ”år 1994 og senere år”, skal man være opmærksom på, at der er databrud. Social pension og kontanthjælp hæves fra og med 1994 og samtidig indgår disse indkomster i skatteberegningen fra og med 1994. Dvs., at både indkomster og skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag hæves for personer med disse indkomsttyper. Modsat sænkes både dagpengenes størrelse og den samlede skat heraf, da der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpengene, og skat ekskl. arbejdsmarkedsbidrag sænkes. Den disponible indkomst (indkomst efter betalte renter og skatter) kan sammenlignes for årene før 1994 og fra og med 1994. Dog skal man være opmærksom på, at før 1994 er kontanthjælpen for par lagt til indkomsten hos den person i familien, der har størst skattepligtig indkomst (før 1994 var kontanthjælpen en familieydelse, herefter en personlig ydelse). Endvidere ændres opgørelsen af lejeværdi af egen bolig fra og med 1994, hvilket giver et fald i lejeværdierne. Analyseperiode inkl. årene 1980-1986 Inddrages årene før 1987 i analyserne, skal man tage højde for, at før 1983 er alle formueindkomster for ægtefæller lagt til hos manden. De skattefri indkomster boligstøtte, børnetilskud og familieydelser samt skattefri tillæg til førtidspensionister indgår først i indkomstvariablene fra og med 1984. Lejeværdi af egen bolig indgår ligeledes først fra 1984 i indkomstbegreberne, og i perioden 1984 til 1986 er denne lig nul for selvstændigt erhvervsdrivende og personer med udenlandsk indkomst. 2.2 De større databrud og deres betydning2002 Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp, varmehjælp til pensionister og beregnet modtaget skattefri del af børnebidrag. Opgørelsesmetoden ændres , jf. dokumentet ”Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver5.doc.” Skattefri kontanthjælp og varmehjælpen til pensionister ligger i variablen QMIDYD2 og skattefri del af børnebidrag ligger i variablen RESUINK i indkomsterne fra og med 2002. Alle tre ydelser indgår i PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og DISPON_NY. 2000 Fra 2000 er Told og Skats beregnede lejeværdi af egen bolig erstattet af ejendomsværdiskat. Dette databrud har alene betydning for variablen BRUTTO (indkomster der kommer til almindelig beskatning i året), hvor denne størrelse indgår. Variablen BRUTTO er alene medtaget i datasættet, da den har været anvendt i en række projekter over tid. Den bør ikke anvendes i nye projekter, og hvis muligt bør den i eksisterende projekter udskiftes med et af indkomstbegreberne defineret i afsnit 1. 1994 Fra 1994 hæves satser for kontanthjælp og gøres samtidig skattepligtige. Samtiige fjernes det særlige skattefradrag for pensionister, til gengæld hæves satser for folke- og førtidspension. Beregningen af lejeværdi af egen bolig ændres (beløbet reduceres). Arbejdsmarkedsbidrag indføres. Det bevirker, at variablene QPENSIALT og QPENSNY hæves fra 1994. For variablene QMIDYD, ANDBISTANDYD, PERSONINDK, PERINDKIALT, SAMLINK_NY og PERSAMLINKNETRENT_NY hæves for modtagere af sociale pensioner og kontanthjælp, men sænkes for dagpengemodtagere. Samtidig hæves de samlede skatter mv., SKATMVIALT_NY for modtagere af sociale pensioner og kontanthjælp, men sænkes for dagpengemodtagere.3 SKATTOT_NY sænkes for erhvervsaktive, da en del af de samlede skatter mv. nu udgøres af arbejdsmarkedsbidraget, ARBIDMVALM. Skatterne hæves for kontanthjælpsmodtagere og pensionister, i forbindelse med det føromtalte løft i disse overførselsindkomster. Ændringerne i variablen DISPON_NY er meget mindre end i de øvrige variable, da den er lig med indkomster minus skatter, arbejdsmarkedsbidrag og renteudgifter. Fra 1994 går kontanthjælpen fra at være en familieydelse (lagt til hos den ægtefælle, der har højest skattepligtig indkomst) til at være en personydelse. Dvs., at for en del par med kontanthjælp vil kontanthjælpen fra 1993 til 1994 flytte fra den ene ægtefælle til den anden. Det påvirker variablene: QMIDYD, ANDBISTANDYD, PERSONINDK, PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og DISPON_NY 1991 Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt, og skal for en del personers vedkommende ikke indberettes. Betydningen heraf reduceres kraftigt i 1999 og reduceres yderligere fra 2001. Aktieindkomsterne indgår i variablene FORMUEINDK_NY, PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og DISPON_NY.
PERSAMLINKNETRENT_NY og DISPON_NY. 1988 Fra 1988 er den del af børnebidraget, der udgøres af normalbidraget (størstedelen), skattefrit for børn under 18 år. Det bevirker, at denne indkomst ikke indgår i indkomstopgørelserne fra 1988 og til 2001. Fra 2002 beregnet af Danmarks Statistik. Børnebidraget (som indkomst) ligger i variablen RESUINK_GL/RESUINK før 1988 og efter 2001. Variablen RESUINK indgår i variablene PERSONINDK, PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og DISPON_NY. 1987 Fra 1987 beregnes lejeværdi af egen bolig for alle ejerboliger. Det giver en stigning i PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og DISPON_NY for selvstændige. Skattereformen opdeler indkomsterne skattemæssigt i erhvervs- og overførselsindkomster (personlig indkomst) og i kapitalindkomster; nedsættelsen af skatten som følge af renteudgifterne formindskes. Skattemæssigt indføres nye ordninger for selvstændigt erhvervsdrivende: De får mulighed for stadigvæk at få fuldt fradrag for (nu kun en del af) virksomhedsrenteudgifterne og for skattemæssigt at flytte en del af indkomsten til et senere år. Disse ændringer påvirker SKATTOT_NY og DISPON_NY.
PERSONINDK, PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY. Det skattefri tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) ligger også i variablene QPENSNY, QPENSIALT4. Der beregnes lejeværdi af egen bolig (dog undtaget for personer med udvidet selvangivelse- har udenlandsk indkomst, eller er selvstændig erhvervsdrivende). Det øger variablene DISPON_NY, PERINDKIALT, SAMLINK_NY, PERSAMLINKNETRENT_NY og FORMUEINDK_NY.
I tabel 1 er i første kolonne angivet variablens navn og i anden kolonne en kort beskrivelse af variablen. I kolonne tre er angivet et nummer for variablen, og i kolonne fire ”formel ud fra nr.” er med variabelnummer angivet, hvilke andre variable den enkelte variabel evt. kan dannes ud fra. Fx er variablen FORMUEINDK_NY dannet ud fra summen af variablene nr. 3,4 og 5: FORMUEINDK_NY=RENTEINDK+OVSKEJD02_NY+PEROEVRIGFORMUE I sidste kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer, eller den periode, hvor formlen i fjerde kolonne gælder.
Tabel 1 Sammenhæng mellem indkomstvariable i højkvalitetsdatasæt
*) For 2002 og 2003 er der forskel svarende til arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension for personer på forskerordning ( Kildeskattelovens §48E) I tabel 2 er listet de indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet, som ikke er listet i tabel 1. I første kolonne står variabelnavn; i anden kolonne er variablen kort beskrevet. I tredje kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer, og i fjerde kolonne er angivet, hvilken variabel fra tabel 1 variablen indgår i (fx er PERSONINDK en del af PERINDKIALT). Tabel 2 Øvrige indkomstvariable i højkvalitetsdatasæt ( heraf af variabel i tabel 1)
I tabel 3 er listet de skattevariable i højkvalitetsdatasættet, som ikke er listet i tabel 1. I første kolonne står variabelnavn; i anden kolonne er variablen kort beskrevet; i tredje kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer, og i fjerde kolonne er angivet, hvilken variabel fra tabel 1 variablen indgår i (fx er BUNSKA en del af STSKAT). Tabel 3 Øvrige skattevariable i højkvalitetsdatasæt
4 FormuevariableI opgørelserne af formuerne er pensionsformuerne ikke inkluderet. Formuerne kan deles op i to perioder, 1980-1996 og fra og med 1997. Der er manglende oplysninger i begge perioder. 1980-1996 For perioden 1980 til 1996 opgøres formuerne i selvstændiges virksomhed til en skattemæssig værdi. Dermed undervurderes de selvstændiges formue. Fra 1997 Fra 1997 udgår værdi af bil, lystbåd, campingvogne, kontantbeholdning, aktier og pantebreve uden for depoter samt privat gæld. Den skattemæssige værdi af egenkapitalen i selvstændiges virksomhed udgår; til gengæld indgår værdi af driftsbygninger samt virksomhedens finansielle aktiver og passiver. For nærmere beskrivelse af ændringer i opgørelserne af formuerne se de enkelte variable og dokumentet ”Formueopgørelse.doc”. I tabel 4 er i første kolonne angivet formuevariablenes navn og i kolonne to en kort beskrivelse af variablen. I kolonne tre er angivet et nummer for variablen, og i kolonne fire er det angivet, hvilke andre variable den enkelte variabel evt. kan dannes ud fra. I sidste kolonne er angivet den periode, hvor variablen eksisterer. Tabel 4 Formuevariable i højkvalitetsdatasæt
5 Årsbaserede klassifikationsvariableVariablene BESKST02 og BESKST inddeler befolkningen efter væsentligste indkomstkilde i de givne år. Variablene SOCIO02 og SOCIO er en videreopdeling af henholdsvis BESKST02 og BESKST. NYSTGR er ligeledes en videreopdeling af BESKST. Variablene NYSTGR, DISCOALLE_INDK og DISCOALLE_INDK_08 har alle en klassifikation af de erhvervsaktive. For nærmere beskrivelse af forskelle og ligheder mellem de ovennævnte klassifikationsvariable se dokumentet ”DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.DOC” samt de enkelte variable. Branchekoderne (branche, NACE – se mere på http://www.dst.dk/branche ) angiver for lønmodtagere det arbejdssted, hvor personen har været ansat i året. Såfremt der har været flere ansættelser i året, stammer branchekoderne fra det arbejdssted, hvorfra lønmodtageren i løbet af året samlet har modtaget mest løn. For selvstændige er det virksomhedens branche. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem BRANCHE(1993-1997) og NACE (fra 1993). På dokumentationen af variablene BRANCHE og NACE er vedhæftet et bilag, som giver et overblik over ”sammenhængen” mellem den 5-cifrede BRANCHE- kode og 6-cifrede NACE-kode. Jo længere man fjerne sig fra overgangsåret 1993 jo dårligere bliver denne ”sammenhæng”. Tabel 5 Klassifikationsvariable i højkvalitetsdatasæt
|
|
Variabelnavn |
Variabelbeskrivelse |
Periode |
|
QARBPEN |
Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ekskl. arbejdsmarkedsbidrag |
Fra 1995 |
|
heraf QARBPENL |
Bidrag til arbejdsgiveradm. pensioner med løbende eller rate udbetaling ekskl. arbejdsmarkedsbidrag |
Fra 1995 |
|
QARBPENK |
Bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner ekskl. arbejdsmarkedsbidrag |
Fra 1995 |
|
|
|
|
|
QPRIPEN |
Samlede bidrag til privattegnede pensionsordninger |
Fra 1999 |
|
heraf QPRIPENL |
Bidrag til privattegnede pensioner med løbende eller rate udbetaling |
Fra 1999 |
|
QPRIPENK |
Bidrag til privattegnede kapitalpensioner |
Fra 1999 |
7 Hævede pensioner
Hævede pensioner er oftest meget store engangsbeløb (udbetaling af kapitalpension ved pensionering). Disse beløb indgår ikke i indkomstvariablene. På makroniveau kan man foretage en teoretisk fordeling af de hævede pensioner over en årrække. Men på mikroniveau er dette meget svært. Nogle personer vælger at gemme et meget stor del af det hævede beløb, dvs. at det kommer til at indgå i formuen, mens andre vælger at bruge en stor del af beløbet, fx til køb af bil, båd eller lignende store forbrugsgoder.
Tabel 7 Variable i højkvalitetsdatasæt for hævde pensioner
|
Variabelnavn |
Variabelbeskrivelse |
Periode |
Variablen er en del af: |
|
HAEVPEN |
Værdi alle hævede afgiftspligtige pensioner (ekskl. ATP; SP og LD) før fradrag af afgift |
Fra 1989 |
|
|
HAEVPENAF |
Afgift af HAEVPEN |
Fra 1989 |
|
|
|
|
|
|
|
KAPPEN |
Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide pensioner før fradrag af afgift |
Fra 1989 |
HAEVPEN
|
|
KAPPENAF |
Afgift af KAPPEN |
Fra 1989 |
HAEVPENAF |
1 Variabeldefinitioner, se side 7 og 8
2 Se variabeldefinitioner på side 7 og 8
3 Variabeldefinitioner se side 7 og 8.
4 Se variabeldefinitioner på side 7 og 8.
Yüklə 57,4 Kb.
Dostları ilə paylaş: