Biografier og erindringsbøger


S041 Sjaastad, Egil: Når troen prøves. Dansk Luthersk 1995. 2 t. 10 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen



Yüklə 0,93 Mb.
səhifə13/21
tarix11.06.2018
ölçüsü0,93 Mb.
#48215
1   ...   9   10   11   12   13   14   15   16   ...   21

S041 Sjaastad, Egil: Når troen prøves. Dansk Luthersk 1995. 2 t. 10 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

Hvem kender ikke til at blive anfægtet i sin kristentro? Denne bog taler ikke bare om anfægtelse; Den formidler også værdifuld hjælp i anfægtelse. Forfatteren fremdrager rige skatte, både i Bibelen og hos tidligere opbyggelsesforfattere, som for eksempel Rosenius og Skriver.


S088 Skarsaune, Oskar: Den ukendte Jesus. Nye kilder til hvem Jesus virkelig var. Lohse 2006. 11 t. 13 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Ingen kan læse bogen og påstå, at det er kedeligt at grave i gamle skrifter. Det er spændende at følge forfatteren gennem de forskellige lag af kildemateriale i dialog med aktuelle bøger, som er skrevet om emnet. Mange vil finde denne bog lige så underholdende som ”Da Vinci Mysteriet” - og samtidig er den til at blive klog af.


S121 Skeie, Eyvind: Dyrebare døgn – vandring i sorgens landskab. Lohse 2011. 5 t. 8 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

I sorgens tilstand bliver tiden mere dyrebar end før. Vi ved alle, at livet er kort, at det kun består af øjeblikke, som væves sammen til minutter og timer, døgn, uger og år. At døgn er dyrebare, opdager vi først for alvor, når vores tid til liv og fællesskab bliver begrænset. Sygdommen lader os ane, at den slags grænser findes. Døden fastsætter grænserne. Den viser os, hvor dyrebare døgnene er – også dem vi gennemlever i uvished og smerte, de timer, som bliver præget af sorgen.

I denne bog vil forfatteren gerne vise nogle glimt fra disse dyrebare døgn. Måske kan de være til hjælp og trøst for andre.
S103 Skovgaard-Petersen, C.: Fadervor i livets strid. Lohse 1940. 6 t. 21 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

En tilskyndelse til et voksende brug af Fadervors ord og tanker – en bønnens brug af Fadervors egne bønner i disse bønners egen ånd.


S119 Solheim, Dagfinn: Du er hellig - så vær det. Lohse 2011. 10 t. 20 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Livet som kristen sammenlignes ofte med en vandring i Jesu fodspor frem mod evigheden. Undervejs ønsker en discipel at leve et helligt liv, lære mere om troen, vokse i erkendelse og være aktiv i tjeneste. Bibelen taler meget om helliggørelse, vækst og frugt i kristenlivet. Bogen sætter disse emner ind i et bibelsk og historisk perspektiv, og den giver praktisk hjælp til at leve i overensstemmelse med Guds vilje.

Bogens første del gennemgår centrale bibeltekster om vækst og helliggørelse. Desuden bliver emnerne behandlet mere systematisk – også med udgangspunkt i Luthers Katekismus.

Anden hoveddel fokuserer på vandringsmotivet med kriser, kamp og hvile.

I bogens sidste del møder læseren vigtige forfattere og bevægelser fra kirkehistorien og hører, hvordan de har undervist om helliggørelsen.
S027 Solli, Einar: Omvendt. LogosMedia 2009. 3 t. 22 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Kristian mener det virkelig alvorligt med at være kristen. Og han anstrenger sig for at leve som en. Men han føler, at han løber ind i nederlag efter nederlag og aldrig kommer videre. Mange, især unge, som gerne vil være kristne, tumler med de samme spørgsmål som Kristian:

- Kan jeg være en kristen?

- Hvorfor lykkes det så dårligt for mig?

- Er der noget vigtigt, jeg har misforstået?

Kristians studier af Bibelen og samtaler med mennesker giver mange aha-oplevelser. Om forholdet mellem tro og gerning. Om hvordan Gud vejleder i hverdagen. Om hvad Gud mener om forelskelse, ægteskab og homofili. Om lovens og evangeliets plads i kristenlivet.

Den røde tråd gennem hele bogen er dette: Guds tanker er helt anderledes end vores. Guds virkelighed er den omvendte verden.

Bogen er forsynet med en studieplan, der indeholder spørgsmål til syv gruppesamlinger, så man sammen med andre kan tale om det, man har læst.


S306 Sommerstævne 2006: Reportage. KABB 2006. 8 t. 13 min.

Reportagen består af: 3 Bibeltimer af Gelardi Mikkelsen, Erritsø over emnet: Jeg har lukket en dør op for dig. De 7 menighedsbreve fra Johannes’ Åbenbaring kap. 2 og 3. Ydremission fra Brødremenighedens arbejde i Tanzania V/Lands- og informationssekretær Steen Nielsen. Forfatteraften V/ Stine Bitsch-Larsen.


S307 Sommerstævne 2007: Reportage. KABB 2007. 10 t. 39 min.

Reportagen består af: Velkomstmøde tirsdag V/ Elly Stidsen. Boganmeldelse. Aftensang og andagt. Peter synger. 1. møde V/Inger Gimm, Bramming: Vær den du er – skabt til at være. 2. møde V/Inger Gimm. Vagn Gimm: ”Hun duede!” Biografi af en mor. Sange, der har betydet noget særligt for os V/Inger og Vang Gimm. Aftensang og andagt V/ Elly Stidsen. Bibeltime V/ korshærspræst Peter Tyssen, Odense. Orientering om Kirkens Korshær. Gudstjeneste i Hannerup Kirke V/sognepræst Juul Værge. Festaften. Tale V/Per Weber. Diverse indslag ved festaftenen. Bibeltime V/ Diakonkonsulent Poul Arne Nyborg, Blå Kors. Orientering om Blå Kors. Afslutning ved Elly Stidsen.


S308 Sommerstævne 2008: Reportage. KABB 2008. 5 t. 34 min.

Reportagen består af: Mindestund V/ Elly Stidsen, De skal se Gud V/Elly Stidsen, Anna Madsen, Johanne Leth og Lene Thorkildsen. Mission blandt jøder V/Bodil Skjødt. Evangeliet blandt de fremmede V/Hanne Frøkjær-Jensen. Gudstjeneste V/ Flemming Frøkjær-Jensen. Festtale V/ Hanne Frøkjær-Jensen. Andagt ved festaftenen V/ Hanne Frøkjær-Jensen. Bøn V/Solveig Blix, Norge og Bønnevandring V/ Solveig Blix, Norge.


S309 Sommerstævne 2009: Reportage. KABB 2009. 9 t.

Reportagen består af 9 afsnit: Hildegard af Bingen v/Esther Mikkelsen, Udflugt /Fredericias historie, Kristuskransen v /Flemming Baatz Kristensen, Generalforsamling, At male Kristus for øje v/Henrik Nissen, Kristus-billeder fra Etiopien V/Christina Nissen, Gudstjeneste v/Steen Nielsen, Festaften v/Per Søgaard, Kristus i kunsten v/Anders Lind


S310 Sommerstævne 2010: Reportage. KABB 2010. 8 t. 23 min.

Reportagen består af 13 afsnit: Velkomst, hilsner og mindestund v/Birte Søgaard, Gudstjeneste v/Peter Nord Hansen, 1. bibeltime v/Heine Holmgaard, Udflugt til Bibelland i Gårslev, Tjeneste igennem kunst v/Gert Grube, Orientering fra bestyrelsen, 2. bibeltime v/Heine Holmgaard, Sangtime v/Merete Dahl Steffesen, Livskvalitet v/Lissie Wengel, 1. del af festaftenen v/Hans Jørgen Wengel, Musikalsk indslag v/Elisabeth Bøge Nielsen, 2. del af festaftenen, Rejseoplevelser v/Lissie og Hans Jørgen Wengel, Musikalsk indslag v/Elisabeth Bøge Nielsen, 3. bibeltime v/Heine Holmgaard og Afslutning v/Lene Thorkildsen. Sang v/Hans Pauli Sundstein.


S311 Sommerstævne 2011: Reportage. KABB 2011. 10 t. 42 min.

Reportagen består af 12 afsnit: Velkomstmøde; Gudstjeneste v. Tage Rasmussen, Odense; Sangtime efter gudstjenesten; Bibeltime 1 v. Bjarne Hvid; Rundvisning på Koldinghus; Generalforsamling; Bibeltime 2 v. Bjarne Hvid; Sangtime v. Astrid Rahbek; Foredrag om H.A. Brorson v. Johannes Kloster; Festaften 1. del; Festaften 2. del; Bibeltime 3 v. Bjarne Hvid.


S067 Sprint. (Poulsen, Carsten Korsholm): Forvaltning der forandrer. En lille håndbog i forvaltning. Lohse 2006. 2 t. 24 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Gud har gjort os rige. Vores tid, evner, nådegaver, penge og personlighed er gratis ressourcer, Gud har givet os. Vi er sat til at forvalte dem i Åndens kraft, så Gud kan bruge dem til at skabe forandring i verden omkring os. Midt i vores hverdag kan vi gøre en forskel.

Sprint er undervisnings- konsulent i Indre Mission. Hans lille håndbog i forvaltning indeholder en del illustrationer, der er med til at fremhæve budskabet.
S079 Steffensen, Roar: Det koster gratis. LogosMedia 2009. 1 t. 25 min. – Læst af Jesper Kristensen.

En gang i mellem fatter man minus af det, der bliver sagt, når en præst eller forkynder ruller det tunge skyts frem om synd og nåde, tro og tvivl. Men denne lille bog er skrevet, så man kan forstå den. Og så handler den om Guds nåde. Den koster virkelig gratis!

En spændende lille bog i forlængelse af bogen ”Fladt hår, skodkarakterer ... og den slags”. En oplagt bog til teenagere i alderen 13-16 år.
S100 Stidsen, Flemming: Vær fuldkommen - Udfordringen fra De ti bud. LogosMedia 2006. 3 t. 37 min. – Læst af Hanne Korsholm Poulsen.

De ti bud er en udfordring. De sætter konkrete ord på den opgave og forpligtelse, som Jesus talte om, og som stadig er aktuel. Der er et liv, Gud vil, vi skal leve – sammen med ham og sammen med vores medmenneske. Målet er intet mindre end fuldkommenhed.

Kun ved at Gud først møder os med sin kærlighed og tilgivelse kan vi tage den udfordring op. Det er også derfor, vi ikke bare kan lade udfordringen ligge.
S011 Stinissen, Wilfrid: Mit liv i dine hænder – en bog om overgivelse. Boedal 2008. 3 t. 8 min. – Læst af Hanne Korsholm Poulsen.

Hvad indebærer det at finde Gud vilje? Hvordan kan jeg være sikker på, at den er til at stole på? Hvordan bliver jeg et Guds redskab?

Vor tids psykologi forsøger at lære os at acceptere det uundgåelige. Men en blot og bar accept bevæger sig ofte på grænsen til resignation. Når vi alligevel ikke kan gøre noget ved situationen, kan det synes meningsløst at kæmpe videre. Hvis vi så også mener, at det er skæbnen eller tilfældigheder, der har fremkaldt situationen, og at den ikke har nogen mening, hvad kan vi da andet end at resignere? Den kristne tros modsvar til resignationen er overgivelse. Den fødes ud af tilliden: Der er en Gud, der omslutter alt, også det tilsyneladende meningsløse, med sin kærlige omsorg.

Wilfrid Stinissen viser i denne bog, at ingen når frem til en fuldstændig overgivelse engang for alle. Overgivelsen er en proces: Første skridt er, at vi accepterer de omstændigheder, livet byder os, og tager imod dem som Guds vilje, næste skridt er, at vi engagerer os i at medvirke til, at Guds vilje fuldbyrdes, og det tredje skridt på overgivelsens vej er, at Gud får lov til at handle i os og gennem os.

Mit liv i dine hænder er en af Wilfrid Stinissens mest grundlæggende og centrale bøger. Her peger han på tillidens og overgivelsens kraft og muligheder – og på at mennesket i alt, hvad der sker, kan stole på den Gud, der kan forvandle alt til noget meningsfuldt.
S064 Storebjerg, Hanne: Bøn for livet. Unitas 2005. 1 t. 11 min. – Læst af Lone Rebecca Damgaard Sørensen.

Bønnen har sin helt naturlige plads i det diakonale arbejde. Bøn er samtale med Gud. Og denne samtale er vigtig, fordi samtalen med andre mennesker går bedre, når samtalen med Gud finder sted. Og så er der det fantastiske ved bønnen, at den kan forandre verden.

Forfatterne er alle tilknyttet det sociale, diakonale og sjælesørgeriske arbejde, og derfor er bønnerne præget af en intensitet, der kommer af at have smerten og glæden tæt inde på livet. Når tilværelsen leves og opleves i en modsætnings- og lidelsesfyldt verden, opfattes livet og troen ofte fra en skæv vinkel. Der er derfor i bogen bønner hentet fra alle sindets stemninger; fra livsmodet, depressionen, humoren, galskaben, angsten, glæden og ikke mindst fra håbet.
S019 Strand, Robert: Tilgivelse. Lohse 2003. 2 t. 51 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Oplev tilgivelsens magt! Tilgivelse er en praktisk og jordnær bog, der handler om tilgivelsens magt. Den vil hjælpe dig til at forstå, hvorfor tilgivelse er den eneste måde at opnå fuldstændig heling af de sår, andre har været skyld i.


S147 Svensson, Alf B. og Stjernberg, Cilla: Vov at vise vejen. ProRex 2011. 2t. 57 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

”Han ville ikke med. Og så er der jo fodbold om søndagen.”

”Det er så svært at snakke om sådan noget.”

”Vi bad aftenbøn sammen, da hun var lille, men nu vil hun ikke længere.”

Synes du, det er svært at tale om din tro med dit barn? At vide, hvad du skal sige, når livets store spørgsmål dukker op? At samle familien til en fælles andagt eller at komme af sted i kirke sammen? Så er du ikke alene.

I ”Vov at vise vejen til en tro, der kan bære” fortæller to forældre, Alf B. Svensson og Cilla Stjernberg, om deres egne og andres erfaringer med, hvordan man som kristen forælder kan hjælpe sine børn til at lære Gud at kende og finde en tro, der holder. Åndelig vejledning er en rettighed for alle børn.


S097 Sønderbo, Nellie & Susanne: Når håbets grene bliver livets træ. Unitas 1990. 1 t. 43 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

”Forløs din sorg i en strøm af tårer - betro dig til vinden - lad havets brølen sluge dine råb - tap sorgen for kraft”.

Digtet stammer fra bogen Når håbets grene bliver livets træ af Nellie og Susanne Sønderbo, henholdsvis mor og datter. De har skrevet en bog om sorgen ved at miste mand og far, om at gå sorgens vej, skridt for skridt, om sorgens mange ansigter og om at skulle slippe sorgen igen. En del af sorgens vej er at forsone sig med tabet. Det betyder ikke en blind, passiv accept, men handler langt mere om lære at se den uønskede og nye situation i øjnene med et åbent sind. Med stor ærlighed og nænsomhed sætter de ord på alle de mange forskellige følelser, der er forbundet med at miste.

Nellie Sønderbo udtrykker sin sorg gennem en række smukke digte og illustrationer med sorgen og savnet som tema. Susanne Sønderbo har igennem en årrække arbejdet som psykolog og sorgterapeut og deler gavmildt ud af sin dybe indsigt i sorgens væsen.


S018 Søvik, Oddvar: Bøn frem for alt. Credo 2007. 14 t. 55 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Hvad er det egentlig, der sker, når vi beder? Hvorfor er det så vigtigt at bede? Kan vi lære det? Hvad kan hindre vores bønner, og hvorfor får vi ikke altid det, vi beder om? Oddvar Søvik giver mere end enkle svar på disse spørgsmål, som mange har stillet sig selv – og Gud! ”Det er noget godt ved selve tonen i bogen,” skriver Edin Løvås i sin anbefaling. ”Vi kan næsten høre forfatterens omsorgsfulde og kærlige stemme gennem teksten. Han skriver for den almindelige beder. Han gi’r kloge råd, som fungerer i vanligt hverdagsliv.” Her finder du vidnesbyrd, som inspirerer dig til bøn, og praktiske råd og vejledning. Forfatteren ønsker at inspirere den enkelte kristne og vore menigheder til en fornyelse i bønslivet.


T016 Tada, Joni Eareckson: Hvornår er det tid at dø. Lohse 1993. 7 t. 10 min. – Læst af Kirsten Due.

Debatten om eutanasi og livsforlængende behandling ruller videre. Midt i denne vanskelige og til tider ret uklare debat er denne bog et meget læseværdigt indlæg. Den er på en fin måde præget af forfatterens kristne livssyn og hendes eget liv som svært handicappet, og desuden en overstået depression i forbindelse med kritisk sygdomsfase.


T009 Tada, Joni Eareckson: Skjult styrke. Lohse 1991. 14 t. 3 min. – Læst af Kirsten Due.

Forfatterinden blev som ganske ung stærkt handicappet ved en badeulykke. Lidelser og kampe har modnet hende til dyb indsigt i Guds Ord, og med Bibelen som grundlag giver hun, på en levende og medrivende måde, læseren del i sine tanker.


T026 Teglgaard, Thomas: En lille opbyggelig bog. Lohse 2008. 1 t. 31 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Formålet med denne bog er at minde dig og mig om, hvad det er for et budskab, vi som kristne er i besiddelse af. Deri – i selve evangeliet – findes nemlig kraften til at drive mission. Dermed også sagt, hvem målgruppen er: nemlig enhver, som tror og bekender, at Jesus er Kristus, Guds søn og verdens herre.

Umiddelbart kan det måske synes, som om bogen falder i to dele. Første del gennemgår de centrale elementer af kristendommen, anden del handler om det at bringe evangeliet til ikke-troende. Opdelingen er imidlertid lidt kunstig, eftersom hovedpointen i bogen er, at de to ting griber ind i hinanden. For at kunne fortælle andre mennesker om Jesus må vi selv kende ham. Og kender vi ham, forstår vi også, hvor lykkeligt det er, at alting afhænger af ham, ikke os.
T003 Thidemann, Esper: Hvad Gud har sammenføjet. Lohse 1997. 2 t. 8 min. – Læst af Kirsten Due.

Kærligheden og det livslange bånd mellem mand og kvinde har en stor betydning i Guds skaberværk. Derfor er netop dette område under voldsomt angreb fra de nedbrydende kræfter. Det er Gud, der føjer mand og kvinde sammen. Gud tænker stort om ægteskabet. Han ønsker, at ægteskabet skal være en fri, tryg og livslang ramme; derfor har han sat værn om det.


T060 Thomsen, Jørgen Bækgaard: Bønnens velsignelse. Lohse 2003. 3 t. 41 min. – Læst af Hanne Korsholm Poulsen.

Bøn er en gave fra Gud! Den udspringer af og bygger på, at Gud har taget initiativ til fællesskab med os. Den er en velsignelse fra Gud, som det gælder om at tage i brug.

Med udgangspunkt i denne erfaring fortæller Jørgen Bækgaard Thomsen på en vedkommende og indsigtsfuld måde om bønnen og dens betydning for kristenlivet. Han kommer rundt om en lang række af bønslivets facetter. Og for dig, der ønsker at få beriget dit bønsliv, er der virkelig meget at hente i denne lille bog om bøn. Bogen er skrevet i et levende sprog og er tænkt til hjælp til dig, der ønsker at få en dybere indsigt i bønnens velsignelse.
T069 Thomsen, Niels: I Luthers spor. Aros 2007. 4 t. 41 min. – Læst af Hanne Korsholm Poulsen.

Reformationen udgik fra Wittenberg. Her skrev Martin Luther i 1517 de 95 teser mod afladshandelen, som satte Tyskland i brand og satte denne by på landkortet for altid.

I Luthers spor er en illustreret rejsebog, der beskriver de steder, hvor reformationens begivenheder udspillede sig. Steder som Wartburg, Erfurt, Torgau og ikke mindst Wittenberg.

Bogen er til brug for enhver, der vil rejse „i Luthers fodspor”, idet den dels fungerer som en guide til disse Lutherbyer og dels giver en indføring i reformationens indhold.


T053 Tidball, Derek: Guds veje. Lohse 2004. 6 t. 46 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Hvordan leder Gud? Det spørgsmål søger Derek Tidball at finde svar på i denne bog om Guds ledelse. Det er de personlige valg, der er i fokus, men bogen indeholder også et afsnit om, hvordan en kirke eller en menighed finder vej i beslutninger. Guds veje er en bog for dig, der ønsker en jordnær vejledning i at finde vej i livets labyrint.


T061 Tinker, Melvin: Råbet fra askedyngen. Bibelske perspektiver på lidelsens problem. LogosMedia 2007. 4 t. 17 min. – Læst af Jesper Kristensen.

”Hvordan kan du tillade det, Gud?” – Sådan kan råbet lyde, når vi oplever at vores verden brænder sammen og ligger i aske. Fra første side er denne bog letlæst, og alligevel behandler den det vanskeligste tema, kristne bliver konfronteret med – spørgsmålet om, hvorfor en kærlig Gud tillader lidelse. Igennem en nutidig udlægning af centrale afsnit fra Bibelen – særligt Jobs Bog og Salmernes Bog – kommer bogen i dybden med de bibelske perspektiver på lidelsens problem. Forfatteren nærmer sig spørgsmålet med den følsomhed, der kendetegner en, som har vandret sammen med dem, der lider.

Her gives vigtig hjælp til afklaring for alle, men især for dem, som kæmper med, hvad de skal sige, eller hvordan de skal hjælpe, når deres venner har det svært.
T068 Tomlin, Graham: Luther og hans verden. Kirkehistorie. Lohse 2004. 8 t. 1 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Martin Luther var en af de mest betydningsfulde personer i det sidste årtusinde. Hans handlinger og tro har gennem de seneste 500 år sat mange dybe spor i historien.

Graham Tomlin tegner et levende billede af Luthers liv, fra hans første troskampe til han stod frem som en central lederskikkelse under reformationen.
T071 Tøndering, Claus: Helvede og en kærlig Gud. Logia 2007. 4 t. 24 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Er det muligt at se fortabelse og Helvede som en side af Guds kærlighed?

Hvis man tager Jesu ord for pålydende, kommer man ikke uden om, at der findes et virkeligt Helvede. Men de fleste af os gemmer denne tanke ned i et lille, fjernt hjørne af vores bevidsthed, hvorfra vi kun yderst nødigt finder den frem. Mange af os har svært ved at skabe harmoni mellem vores tro på Guds kærlighed og Bibelens ubestridelige tale om Helvede. Hvordan forener vi troen på Guds grænseløse kærlighed med den kendsgerning, at Jesus ofte taler om fortabelse og Helvede som en realitet?

Denne bog er et forsøg på at tage fat på dette problem. Forfatteren gør det uden at komme med letkøbte forklaringer og med det formål at hjælpe os til at bevare troen på Guds kærlighed – også når vi konfronteres med Helvedes virkelighed.


U001 Uhre, Arnt: Faderens billede. Lohse 2008. 3 t. 21 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

52 billedmeditationer over Arnt Uhres Kristusbillleder.

Se på billederne i denne bog. Læs meditationerne. Måske vil du derigennem få løftet en flig af sløret for hemmeligheder og dybder, som kun Gud kender til bunds, men som han dog har åbenbaret for os i sit ord om ham, som er Faderens billede: Jesus Kristus.
U011 Utnem, Erling: Korsets hemmelighed. Luthers forkyndelse af Jesu stedfortrædende lidelse. Lohse 1999. 1 t. 30 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Ingen har med større nidkærhed end Luther arbejdet med at åbne korsets gåde for troen. Han vidste, at korsets kraft først bliver virksom, ved at korsets budskab forkyndes i sin klare bibelske fylde. Først når vi i troen griber om meningen med denne guddommelige begivenhed, åbenbarer korsets evangelium sig med sin frelseskraft.

I dette lille Luther-studium om et stort tema mærker vi selve hjertesproget hos Erling Utnem, som er tidligere teologisk lærer og biskop i Norge. Både prædikant og tilhører har noget at hente her.
U007 Utnem, Erling m.fl.: Åndens gerning i Liv og Tjeneste. Lohse 1979. 7 t. 35 min. – Læst af Bjarne Hvid.

Bogen er blevet til ved materiale fra et seminar om Åndens gerning, som blev afholdt i Oslo i 1977. Udfordringen til kirken efter den karismatiske bevægelse tages op ved en bibelsk, sjælesørgerisk behandling af aktuelle spørgsmål som: ”Bod og fornyelse”. ”Frigjort i Kristus”. ”Åndsdåb og åndsfylde”. ”Nådegaverne – menighedens arbejdsudrustning”. ”Helbredelse i dag” osv. I slutningen er der en studieplan til videre arbejde med bogen.


V008 Valen-Sendstad, Aksel: Den tomme grav. Dansk Luthersk 1989. 4 t. 38 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

Om døden og det kristne opstandelseshåb. Forfatteren har gjort den erfaring, at mange er uvidende om, hvad det levende håb, vi har i vor Herre Jesus Kristus, indebærer. Derfor har han skrevet denne bog.


V007 Valen-Sendstad, Aksel: Farvel til religionen. Om forholdet mellem religiøsitet og kristentro. Dansk Luthersk 1988. 5 t. 32 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

Denne bog er blevet til på grundlag af erfaringer om, hvor vanskeligt det er at sondre mellem religiøsitet og kristen tro. Religionen og religiøsiteten stilles under Guds Ords lys.


V015 Valen-Sendstad, Aksel: Guds ånd og menneskets ånd. Lohse 1997. 5 t. 49 min. – Læst af Dorete Damgaard Hansen.

I en tid med meget åndeligt røre er det nødvendigt at få trukket nogle linjer op. Her tegnes et klart billede af Guds ånd og menneskets ånd. Forfatterens ofte markante holdninger

underbygges med citater fra Bibelen.
V074 Valen-Sendstad, Olav: Drømmen om den frie vilje. Credo 2007. 9 t. 5 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Har mennesket en fri vilje? Dette spørgsmål har optaget – og delt – kristenheden siden reformationen. Olav Valen-Sendstad gør rede for menneskets vilje og dens betydning for tilegnelsen af frelsen. Hans fremstilling er præget af teologisk skarpsindighed, men ikke uden polemik.

Forfatteren kommer ikke blot med en bibelsk begrundet afvisning af begrebet ”fri vilje”, men leverer også en frigørende forkyndelse med indsigt i troslivets hemmeligheder.

Bogen blev første gang udgivet på norsk i 1939, men på trods af sin forholdsvis unge alder har den allerede status som en af de kendte og elskede klassiske kristne bøger.


Yüklə 0,93 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   9   10   11   12   13   14   15   16   ...   21




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©www.genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə