Hypoglykæmi
Def: B-glucose < 2,5 mmol/L (P-glucose: 10-15% højere)
Diagnose: Whipples triade:
1. Symptomer/objektive fund på hypoglykæmi
2. Målt lav B-glucose
3. Svind af symptomer ved normalisering af B-glucose
Forekomst:
Eksogen: (Diabetes Mellitus pt.)
1. Insulin indiceret
2. Insulin + ikke-selektive -blokkere
3. Sulfonylurea + meglitinider
4. Ethanol (hæmmet gluconeogenese)
5. Salicylater
Endogen: 1. Insulinom
2. Autoimmun hypoglykæmi
3. Endokrin hypofunktion
4. Ikke-insulin prod. tumor (Prod. fx. store mængde IGF)
5. Svær sygdom
6. Idiopatisk reaktiv hypoglykæmi
Insulin induceret hypoglykæmi:
Forekomst: Insulinføling: Mild hypoglykæmi (klares af pt. selv)
Insulintilfælde: Sværere, kræver hjælp fra andre (Især T1D)
Patogenese:
Normale: Modregulatoriske hormoner: Frigives ved B-glucose < 3mmol/L:
Glucagon, Adrenalin, Noradrenalin, Pancreatisk Polypeptid, Cortisol, GH. Akut
B-glucose stigning Normoglykæmi.
DM: Mangler ofte glucagon + adrenalin responset. Kun Cortisol + GH tilbage (giver for langsom B-glucose stigning) Risiko for hypoglykæmi, evt. efterfulgt af hyperglykæmi. i 6-8 timer.
Symptomer: (Varierende fra pt. til pt.)
Autonome symp.: (Pga. øget NA) Bleghed, rysten, sved, savghedsfornemmelse, palpitationer, sult, ængstelse, indre uro.
Objektivt: Takykardi, systolisk, men diastolisk BT, uændret middeltryk, temp., øget muskeltonus.
Neuroglykopeniske symp: (Inadekvæt glucose til NS) Træthed, irritation, koncentrationssvækkelse, hovedpine, psykisk afgivende adfærd, synsforstyrrelser, forbigående sensoriske + motoriske forstyrrelser, kramper, somnolens konfusion bevidstløshed.
Behandling:
Akut, startes på klinisk mistanke:
Inden behandling tages blodprøver: P-glucose, S-insulin, S-C-peptid, S-proinsulin, S-ethanol, S-Sulfonylurea.
Bevidste pt: Peroral kulhydrat (ca. 30g komplekse kulhydrater)
Bevidsthedspåvirkede pt.: Injektion i.m. glukagon (evt. af pårørende) effekt efter 5-10 min Hvis ikke: i.v. 20% glucose, 50-100 ml (Forelæsning: 10% isotonisk glucose, hvis givet i perifert kar).
Forebyggelse:
Indlæring af symptomerkendelse, regelmæssig B-glucose måling, oplæring i insulins
virkning, sammenhæng ml. fysisk aktivitet, kost, alkohol. Indtagelse af ekstra
mængde kulhydrater ved lav B-glucose.
Dostları ilə paylaş: |